SF må tage ansvar – Randers kan ikke stå stille
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når man kigger på SF’s rolle i Randers Byråd, er det svært ikke at blive skuffet.
Jeg er utroligt spændt på, om SF ved det kommende budget vil tage ansvar, eller om vi igen skal opleve SF i den defensive rolle.
SF’s byrådsmedlem, Rosa Lykke Yde, er formand for Socialudvalget – et af de vigtigste udvalg i kommunen, hvor der træffes beslutninger, der påvirker tusindvis af borgere. Alligevel oplever vi, at SF ikke tager reelt ansvar for de stigende sociale udgifter, som i disse år belaster kommunens økonomi voldsomt.
Randers har brug for politikere, der tør prioritere, tage ansvar og finde løsninger.
Randers har brug for politikere, der tør prioritere, tage ansvar og finde løsninger. Men SF nøjes med at pege fingre uden selv at levere bæredygtige forslag. De sociale udgifter vokser år efter år, og i stedet for at arbejde for udvikling og balance i kommunens økonomi overlader SF det tunge ansvar til os andre partier.
Randers kan ikke udvikle sig, hvis enkelte partier kun vil påtage sig æren for de gode sager, men skyder ansvaret fra sig, når der skal træffes svære beslutninger. SF må beslutte sig. Vil de være et reelt ansvarligt parti i Randers, eller vil de fortsat stå på sidelinjen, mens vi andre løfter byrden?
Mit håb er, at SF og Socialdemokratiet i fremtidens byråd vil kunne samarbejde meget mere – hvorfor jeg derfor er spændt på SF’s tilgang til de kommende forhandlinger om det nye kommunale budget.