Folkeskolen har brug for et løft – både lærere, pædagoger og forældre skal med
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når Aarhus Byråd i denne uge indleder budgetforhandlingerne, er det med mange store spørgsmål på bordet. Men for mig er ét spørgsmål vigtigere end alle andre: Hvordan giver vi vores børn den bedst mulige skolegang? For folkeskolen er rygraden i vores samfund. Det er her, børn møder fællesskabet, lærer at være en del af et større “vi” og får de redskaber, de skal bruge til at klare sig i livet. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer skoler og fagprofessionelle højt i byens budget.
Vi foreslår derfor i Socialdemokratiet en målrettet indsats for at styrke to områder, som jeg ser som helt centrale: et tættere og mere forpligtende samarbejde med forældrene – og flere fagprofessionelle voksne i klasselokalerne.
Som mor til tre børn ser jeg hver dag, hvor meget det betyder at have voksne omkring sig, der både har tid og overskud til at lytte, hjælpe og støtte.Eva Borchorst Mejnertz (S)
Forældrene er en kæmpe ressource for folkeskolen. Når skolen og hjemmet arbejder godt sammen, kan børnene mærke det. De trives bedre, konflikter fylder mindre, og det bliver lettere at løfte alle børn ind i de brede fællesskaber. Alligevel oplever vi, at samarbejdet nogle steder er præget af misforståelser, frustrationer og mangel på tid. Med vores forslag får skolerne bedre muligheder for at styrke dialogen med forældre – gennem materialer, møder og nye redskaber, der gør samarbejdet mere naturligt og givende. For mig handler det om at sikre, at ingen børn eller familier står alene.
Men vi ved også, at forældrene ikke kan løfte opgaven alene. Inde i klasselokalerne er der brug for flere fagprofessionelle, der kan skabe ro, nærvær og kvalitet i undervisningen. Erfaringerne er tydelige: Når en lærer og en pædagog underviser sammen, bliver der både mere tid til den enkelte elev og til fællesskabet i klassen. Elever, der har brug for støtte, bliver set. Elever, der har brug for faglige udfordringer, får mere at bide i. Og pædagogernes erfaring fra klub og fritid bringer nye styrker ind i skolen.
Derfor foreslår vi, at flere pædagoger og medarbejdere fra UngiAarhus skal kunne være en del af udskolingen. Det vil ikke kun styrke elevernes hverdag, men også gøre det mere attraktivt for pædagoger at gå op i tid og skabe stærkere relationer på tværs af skole og fritid. Når de samme voksne møder børnene flere steder i hverdagen, skaber det tryghed og sammenhæng.
Som mor til tre børn ser jeg hver dag, hvor meget det betyder at have voksne omkring sig, der både har tid og overskud til at lytte, hjælpe og støtte. Som politiker kan jeg se, hvor dyrt det bliver for os som samfund, hvis vi lader stå til. Når skolen ikke har økonomi til dette vigtige arbejde, rammer det ikke kun den enkelte elev – det rammer hele fællesskabet, forældre, andre børn, lærere og pædagoger. Og på længere sigt også vores fælles samfundsøkonomi.
Vi kan ikke løse alle udfordringer i folkeskolen med ét budget. Men vi kan tage ansvar nu og sikre et økonomisk løft, som giver skolerne og Ung i Aarhus bedre muligheder for at løse deres vigtige opgave sammen. For når vi investerer i folkeskolen, investerer vi i trivsel hos vores børn, i vores by og i vores fælles fremtid.