Fortsæt til indhold

Mens politikerne holder budgettaler og kigger i Excel-ark, sidder jeg på sidelinjen, på røven, på gaden igen

Stat og kommune bør finansiere varmestuerne uden at blande sig i Kirkens Korshærs arbejde, som er eksperter i at hjælpe de udsatte.

Debat
Paw NielsenPensionist, Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På røven, på gaden, igen. Mens politikerne holder budgettaler og kigger i excel-ark, sidder jeg på sidelinjen, på røven, på gaden igen.

Jeg er mangeårig bruger af de aarhusianske varmestuer, derfor skærer det mig dybt i hjertet, at det er blevet Spor 7’s skæbne at lukke her i byen. Men det er kun en brøkdel af mange vigtige tilbud for de udsatte og hjemløse, der lukkes landet over. Jeg drømmer om, at lige præcis den udvikling stopper, at der kommer nye boller på suppen, og ikke mindst drømmer jeg om en bureaukratisk dommedag.

For med de mange lukninger gør de det svært for f.eks. varmestuerne at gøre det, som de er allerbedst til og derfor så vigtige for så mange mennesker, jeres medborgere. For det er vi. Også når I kigger væk.

Det varmestuerne giver og gør så godt, det er at arbejde med os med en hjertevarme, omsorg, respekt og som en enhed.

Jeg så meget gerne, at man genopfandt de arbejdsenheder, der tidligere fandtes under Kirkens Korshær. Det har reddet mange fra at ramme bunden i et system, hvor mange på egen krop har oplevet, at der ikke har været nogen steder at gå hen og derfor heller ikke noget at løfte hverdagen med.

Den værdi i hverdagen skabte arbejdsenhederne. Varmestuerne er vigtige, og det er finansieringen fra stat og kommune også, hvis stat og kommune derfra kunne evne ikke at blande sig i Kirkens Korshærs arbejde. Det er Kirkens Korshær, der ved, hvor skoen trykker. De er der med os, de er eksperter i os mennesker.

Derfor kunne man gennem politiet opkøbe gamle cykler, der kunne istandsættes alt efter den enkeltes formåen, for til sidst at klargøre dem og sende dem retur til Aarhus til fri afbenyttelse. Jeg har læst, at mange politikere går på valg med, at der skal være flere cykler og færre biler i Aarhus. Så kære politikere; her har I en fantastisk god, givende og billig vej til den målsætning. Det er kun et forslag, men jeg vil gerne, at der kommer langt flere tilbud af den her karakter.

Skrivebordsgeneraler, der blot ønsker at stige i graderne, kan desværre med blikket frosset fast i excel, i stedet for at kigge på os mennesker, blot med et pennestrøg fjerne det ene tilbud efter det andet, som de lyster. Det opleves som overgreb, der desværre medfører ensomhed og jagten på »hvor går vi hen« på de her trøstesløse dage. Det føles som overgreb på de sagesløse.

Og lad så alkoholindustrien betale en del af gildet, men uden indflydelse. Ligesom med stat og kommune, der blot skal betale det, det koster at drive Kirkens Korshær og andre tilbud.

Jeg vil gerne invitere alle de ovenstående parter til at bruge en nat på gaden sammen med mig og de andre vilde fugle - hvis I da ikke har alt for travlt - og har mod på det.