Fortsæt til indhold

27 millioner til skolemad – eller flere lærere i klasselokalerne?

Intet er nogensinde gratis, mener byrådsmedlem, der hellere så midlerne brugt andre steder på skoleområdet end skolemad.

Debat
Simon Buus Olsen (LA)Byrådsmedlem for Liberal Alliance

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Over den seneste tid har vi i Favrskov haft en politisk debat om skolemad. Jeg selv tog initiativet til at rejse spørgsmålet i debatspalterne lokalt, fordi jeg mener, vi er nødt til at være ærlige om, hvilke opgaver der hører hjemme i kommunen – og hvilke der ikke gør.

Det blev hurtigt tydeligt, at holdningerne står skarpt over for hinanden. Flere på venstrefløjen argumenterer for en kommunal madordning, mens jeg – og flere i den blå blok – holder fast i, at madpakken er et forældreansvar. For mig er det ikke et spørgsmål om manglende sympati (til trods for at jeg af en enkelt blev kaldt usympatisk), men om prioriteringer og ansvar.

Nu har vi også fået tal på bordet fra forvaltningen. En “gratis” skolemadsordning til alle årgange på alle skoler i Favrskov vil koste omkring 27 millioner kroner om året. Hertil kommer et betydeligt anlægsbeløb til køkkener og faciliteter samt en markant øget administration. Og lad os være ærlige: Gratis er ikke gratis. Det er penge, vi i givet fald må tage fra andre områder på børne- og skoleområdet.

Jeg kan ikke se, hvordan vi med god samvittighed kan tage midler fra lærere, pædagoger, vikarer eller udvikling af faglokaler for at finansiere skolemad. Vi står allerede over for store udfordringer i folkeskolen, hvor behovet for flere lærere, mulighed for to-lærerordninger og bedre rammer for niveaudelt undervisning presser sig på. Det er dér, pengene gør en reel forskel for børns læring og trivsel.

Gratis er ikke gratis. Det er penge, vi i givet fald må tage fra andre områder på børne- og skoleområdet.

Når jeg insisterer på, at madpakken er et forældreansvar, handler det både om frihed og ansvar. Frihed til selv at bestemme, hvad ens barn skal spise til frokost. Og ansvar, fordi det hører med til forældrerollen at sikre, at barnet har en sund og varieret madpakke med i skole. Det er ikke en opgave, vi kan eller bør overlade til en kommunal stordriftsløsning.

Det betyder ikke, at jeg er imod skolemadsordninger. Tværtimod. Flere skoler i Favrskov har allerede frivillige ordninger, som fungerer godt, netop fordi de er lokalt forankret og bygger på forældrenes opbakning. Hvis flere skoler ønsker at gå den vej, skal vi understøtte det. Men det er noget ganske andet end en centralt pålagt model til over 27 millioner kroner om året.

Som forælder selv har jeg morgentjansen derhjemme, hvor madpakken bliver smurt. Det er en opgave, jeg tager på mig med glæde – også selvom der indimellem ryger en chokoladebar med i tasken. For mig er madpakken ikke en byrde, men en del af det ansvar og den omsorg, der følger med at være forælder.

Derfor er mit standpunkt klart: Lad os bruge ressourcerne dér, hvor de virkelig styrker vores børn – på undervisning, personale og faglige rammer – frem for en kommunal madordning, der hverken er gratis eller klog.