Randers’ veje bløder – tiden til handling er nu
Kommunens vedligeholdelsesefterslæb truer både borgere og virksomheder. Østbroen kræver overblik, investering og prioritering, før skaderne bliver irreversible.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Har du også bemærket det? Der er huller i vejene.
Forestil dig en by uden ordentlige veje. Huller i asfalten, sprækker i belægningen og en hverdag, hvor både borgere og virksomheder bruger mere tid på at undgå skader end på at komme frem. Det lyder som et skrækscenarie – men det er faktisk den vej, Randers lige så langsomt bevæger sig ud ad, hvis vi ikke prioriterer at få vejene sat i stand.
Randers Kommune ejer omkring 1.100 kilometer kommunale veje. Det er en værdifuld kapital – ja, man kan kalde det hele kommunens blodårer. Men hvad sker der, hvis man ignorerer blodårerne? Så stopper systemet til. Og det er præcis det, vi risikerer.
I dag har Randers et vedligeholdelsesefterslæb på ikke mindre end 140 millioner kroner. Det betyder, at vores veje hvert eneste år mister værdi! Bare i 2024 tabte vi vejkapital for 17 millioner kroner. Det svarer til, at vi hvert år dumper millioner i et hul i asfalten – bogstaveligt talt.
Man kan spørge: Hvorfor er vi havnet i den situation? Svaret er enkelt – fordi vi har brugt pengene på andre områder.
Hvor der er vilje, er der en vej – men uden vilje risikerer vi, at der ikke er nogen vej tilbage.
Men de huller, man ignorerer i dag, bliver dobbelt så dyre i morgen. Faktisk koster det 2-3 gange så meget at indhente et efterslæb, som det koster at vedligeholde i tide. Det svarer til at lade taget på sit hus stå utæt, fordi man vil spare malingen – og så blive chokeret, når hele taget skal skiftes.
I Østbroen siger vi: nok er nok. Vi bliver nødt til at reagere! Der skal skabes et overblik, der skal laves en klar plan, og der skal investeres klogt. Ikke fordi vi elsker asfalt for asfaltens skyld, men fordi veje er fundamentet for alt andet: vækst, arbejdspladser, trafiksikkerhed – og ikke mindst tryghed for de borgere, der hver dag kører på dem.
Veje er ikke bare grå striber i landskabet. De er skoleveje for vores børn, livlinen for vores virksomheder og bindeleddet mellem land og by. Når vi lader dem forfalde, sender vi et signal om, at Randers ikke tager sig selv alvorligt.
Så er der en løsning? Ja – vi skal have et fuldt overblik over vejenes tilstand. Vi skal udarbejde et vedligeholdelsesprogram med tilhørende investeringsplan. Og vi skal turde prioritere – selv når det betyder, at andre projekter må vente. For det her handler ikke om luksus. Det handler om sund fornuft og rettidig omhu.
Hvis vi ikke passer på, bliver Randers den kommune, man kører udenom – ikke kun i overført betydning, men helt konkret, fordi vejene ikke holder standard. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Derfor er vores budskab i Østbroen klart: Vi skal en ny vej – hvor vi netop passer på vores veje, før de smuldrer væk under os. Hvor der er vilje, er der en vej – men uden vilje risikerer vi, at der ikke er nogen vej tilbage.