Hvad er en by uden foreninger?
Frivillige skaber fællesskab, tryghed og mening, men presses af bureaukrati. Syddjurs skal støtte foreningslivet, så byen kan vokse i balance.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Foreninger er ikke bare fritid. De er en af de stærkeste modgifte mod ensomhed, mistrivsel og social udsathed. De skaber sundhed, fællesskab og mening – og de kan være springbrættet tilbage til arbejdsmarkedet for mennesker, der ellers er gledet ud. Kort sagt: foreningerne er fundamentet under et velfungerende lokalsamfund.
I Rosenholm Rideklub ser vi det hver uge: børn og unge finder tryghed og venskaber, forældre får et netværk, og mennesker med udfordringer oplever, at de er en del af et fællesskab, hvor deres indsats betyder noget. Det giver mening – både for dem og for os.
Men det er blevet sværere at være frivillig. Hverdagen er presset, og for mange føles det uoverskueligt at lægge ekstra timer i en forening oven i arbejde og familieliv. Resultatet er, at en lille kerne af ildsjæle bærer et stadig større ansvar – og risikoen for at brænde ud vokser.
Foreningslivet er ikke en luksus. Det er fundamentet for, at en by i vækst også bliver en by i balance.
Lad frivillige lave frivilligt arbejde – ikke bureaukrati
Foreningerne i Syddjurs bliver ofte bedt om at hjælpe med sociale udfordringer. Det kan være børn med fravær, unge med diagnoser eller voksne på kanten af arbejdsmarkedet. Og vi siger ja – fordi vi kan og vil. Foreningslivet kan give relationer, et sted at høre til og selvtillid – bedre end nogen kommunal handleplan.
Men mens vi løfter på den ene front, presses vi på den anden. Alt for mange ressourcer går til at “kæmpe systemet”: at få aftaler til at blive overholdt, undgå lukningstrusler, når der udstykkes nye byggegrunde, eller bruge tid på at sikre vores egen fremtidige placering i lokalområdet.
I Hornslet mærker vi det tydeligt. Byen vokser, og det er positivt. Men hvad er en by uden foreninger? Hvis vi vil have, at fællesskaberne skal bestå og vokse med byen, må vi møde foreningerne med respekt og sikre, at de frivillige kan bruge kræfterne på mennesker – ikke på bureaukrati.
Foreningslivet er ikke en luksus. Det er fundamentet for, at en by i vækst også bliver en by i balance. Og det er sund fornuft, at vi passer på det i Syddjurs.