Fortsæt til indhold

Det er helt urimeligt, Nordea

Debat
Leif Bang-UdesenFjellerup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som mangeårig kunde hos Nordea blev jeg noget skuffet over at kunne læse i avisen om den pludselige nedlæggelse af hæveautomaten i Grenaa. Nærmeste Nordea-automat er nu i Hornslet eller Randers. Det er jo helt urimeligt, så man er åbenbart nødt til at benytte en af de øvrige bankers automat i Grenaa.

Det gjorde jeg så. I dette tilfælde Djurslands Bank til hævning af euro. På nogle rejsedestinationer veksler man ikke danske kroner, så det er rart at have kontanter i lokal valuta, da det jo ikke alle steder er muligt at bruge kort.

Hvordan gik det så med Djursland Bank? Det var en katastrofe. For det første kan der maximalt hæves 250 euro. For det andet opkrævede banken et gebyr på 100 kroner. Ren åger. Samme transaktion ved Nordea ville koste 27,50 kroner.

Jeg håber, at Nordea finder ud af at opstille en automat til erstatning for den lukkede.