Fortsæt til indhold

»Vi sender et klart signal: Vi værdsætter dagplejerne og vil give dem det, de har brug for«

Debat
Lone GlarboKantineleder, keramiker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Dagplejen er en hjørnesten i vores pasningstilbud i Favrskov. Her får de yngste børn tryghed, nærvær og en god start på livet. Det er derfor vigtigt, at vi passer bedre på dem, vi allerede har.

Hvis vi vil fastholde og tiltrække nye dagplejere, må vi tænke i løsninger, der gør hverdagen lettere og mere attraktiv. Et eksempel kunne være at stille ladcykler til rådighed, så dagplejerne får bedre mulighed for at tage børnene med på ture og oplevelser. Det skaber arbejdsglæde og giver børnene mere variation i hverdagen. I Aarhus Kommune kan dagplejere vælge imellem en ladcykel og en motoriseret barnevogn.

Danmarksdemokraterne ønsker at sende et klart signal: Vi værdsætter dagplejernes indsats, og vi vil give dem de redskaber, de har brug for. For når dagplejerne trives, trives børnene også.

For Danmarksdemokraterne er det ikke enten eller, men både og. Dagplejere og vuggestuer har deres kvaliteter.

Fordele ved dagpleje: Mindre grupper, tæt voksenkontakt, ro og tryghed.

Fordele ved vuggestue: Flere voksne at spejle sig i, flere børn og dermed mere variation i lege- og læringsmiljøer.

Det er de konkrete rammer og relationen mellem voksne og børn, der afgør trivslen, ikke om det er i hjemmet hos en dagplejer eller i en vuggestue.