Beredskab – har det noget med folkekirken at gøre?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Beredskab er et ord, der er kommet på alles læber. Verdensordenen er blevet en anden. Frygten har taget bolig hos os. Privat prepper vi hver især med vand og toiletpapir, ligesom udvalgte centrale butikker påtager sig samfundssind med ekstra lagerplads.

Folkekirken er også en del af dette beredskab på forskellige niveauer. Folkekirken har stor erfaring med udviklingen af et kompetent begravelsesvæsen. Allerede under Corona fik vi synliggjort og tjekket kapaciteten for gravpladser og køl til kister. Dygtige præster og kirkens øvrige personale står altid klar, hvis det værste skulle ske. Strategisk arbejdes der på landsplan med et nødberedskab ved it-nedbrud, sådan at vi altid kan arbejde analogt med sagsbehandling og godkendelser i forbindelse med dødsfald.

I et samarbejde med Aarhus kommune har folkekirken i Aarhus koordineret adresser og oversigter over de lokaliteter folkekirken råder over med kirker og sognegårde, så vi kan hjælpe hinanden i krisesituationer. Under Corona stillede vi også sognegårde til rådighed som podnings- og vaccinationssteder. Sker der pludselig nedbrud på strøm med lys, varme og elektricitet, telefonnetværk mv. så kan der ringes til kirke, for at informere folk, ligesom flere kirker har generatorer, der kan sørge for varme.

I flere år har der allerede været et velfungerende samarbejde mellem forsvaret og folkekirken med ansættelse af Værnspræster, som uddannes og udsendes til krigsområder. Dette samarbejde har fået fornyet fokus. Regionalt er der desuden et velorganiseret samarbejde med beredskabspræster, som i forvejen træder til ved de krisesituationer, der opstår og får lokal betydning. Tsunamien i Thailand berørte mange danske familier, ligesom terror medfører dødsfald, som også skal håndteres i lokale sogne. Er der børn og unge involveret kræver det samarbejde med skoler og et lokalt miljø, som også bringes i sorg, utryghed og frygt. Alvorlige trafikulykker kan også pludselig involvere flere dødsfald og tilskadekomne på en gang. Det at gå dødsbud til de involverede familier er også en tung pligt, som følger med det at være beredskabspræst.

Folkekirkens præster står i det hele taget klar, når alvorlige krisesituationer pludselig rammer ned over os. I den forbindelse får kirkens rum også en central betydning som et sted, hvor man kan mødes med andre til samtale, bøn og fælles opbyggelse. Fremfor alt kan folkekirken være med til at bringe håb ind i menneskers liv, når frygten får tag i os og truer med at lamme os. Det kristen håb rummer et vedvarende og insisterende håb, som gør krav på en plads på trods at dystre forudsigelser. Det at vi frygter og føler med alt, hvad der sker i verden, er et sundt tegn. Det viser, at vi har et hjerte, som ingen grusomheder kan tage fra os. Et hjerte der bløder og derfor et hjerte vi skal værne om, så det ikke bliver forhærdet. Et hjerte som vil bekæmpe polarisering og krige for at værne om den fælles menneskelighed.

Kærligheden mellem mennesker overlever på tværs af døden. Men vores kærlighed kan ikke forhindre døden. Det er et livsvilkår, at vi må leve med døden og det at miste. Vi kan bringe den kærligheden, der har været med os som en livskraft, vi kan bygge videre på i erindring og taknemlighed. Men det helt særlige ved det kristne håb er, at det også rummer en kærlighed, som den døde kan overleve i. Det er et håb, der overgår al forstand. Et håb vi brug for at få fortalt i en frygtsom tid.