Aarhus - et trygt hjem gennem hele livet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Et hjem er ikke bare fire vægge. Det er rammen om hverdagen – og om hele livet. Men for mange aarhusianere er boligen en udfordring. Især når livet ændrer sig, og man har behov for at skalere op eller ned i boligstørrelse:
Når man som ung studerende skal finde sin første bolig. Når man får børn og har brug for mere plads. Hvis man bliver skilt og skal finde et nyt ståsted. Eller når børnene flytter hjemmefra, og man ønsker noget mindre.
Fælles for alle situationer er, at boligdrømmen er uden for rækkevidde i Aarhus, hvis ikke man har høj løn eller en god opsparing med sig.
Én flytning kan starte en hel kæde.
En vigtig del af løsningen er flere attraktive seniorboliger. For har man lyst til at gå ned fra et stort parcelhus til gode seniorboliger, frigøres plads til børnefamilier, som igen frigør boliger til unge. Én flytning kan starte en hel kæde.
Men i dag mangler vi gode alternativer tæt på de nabolag, hvor ældre har deres netværk – og derfor går flyttekæderne i stå. Samtidig mister vi børnefamilier til omegnskommunerne.
For nylig talte jeg med en gruppe lærerstuderende på VIA. På spørgsmålet om de kunne forestille sig at blive i Aarhus, når de var færdiguddannede, svarede de samstemmende: Nej tak – ganske enkelt på baggrund af byens boligmarked.
Det er et grundlæggende problem. Vi har hårdt brug for at lærere, pædagoger, SOSU-assistenter, faglærte og buschauffører vælger vores by til. De er også med til at binde fællesskabet i lokalområderne sammen. Både i foreningslivet, skolebestyrelsen og på villavejene.
Et besøg i Sonnesgården midt i Aarhus viste mig, hvor stor en forskel gode seniorboliger kan gøre. Her lever beboere over 55 år et aktivt liv i almene rammer med både motionsrum i kælderen, krea-klub og plads til fællesskab på kryds og tværs. Adgangsbilletten var et støvet boligbevis til Aarhus almene boligforeninger, som de havde sikret sig for mange år siden, og som gav dem mulighed for at flytte fra et større parcelhus og over i noget mindre.
Aarhus skal være en by, hvor boligmarkedet kan følge med livet.
Jeg gik derfra med følelsen af, at vi har travlt – travlt med at få skabt flere seniorboliger i hele kommunen. Desværre er byggeriet af særligt almene boliger stort set gået i stå de seneste år. Høje byggeomkostninger og stigende grundpriser udfordrer. Og det har en klar konsekvens for den sociale balance i vores by. Det skal vi have løst i fællesskab, og det kræver samarbejde hele vejen rundt: Med regeringen, de politiske partier i byrådet, de private ejendomsudviklere i byen og den almene boligsektor.
For vi skal bygge flere seniorboliger, skubbe på politisk for, at det almene byggeri kan overkomme udfordringerne og sørge for, at flyttekæderne begynder at bevæge sig igen.
Aarhus skal være en by, hvor boligmarkedet kan følge med livet. En by, man kan kalde hjem – hele livet.