Vandmiljøet i Skanderborg skal reddes
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vandmiljøerne i Skanderborg Kommune er under pres. Ingen af vores søer lever op til kravet om god økologisk tilstand, og naturen har brug for en hjælpende hånd. Der findes ingen mirakelløsning, der kan fikse problemet her og nu, men det må ikke blive en undskyldning for at vente på, at andre gør arbejdet for os. Vi skal selv i gang og bruge de værktøjer, vi har til rådighed. Det kræver både kortsigtede og langsigtede indsatser, samlet i en strategi, der også kan gå hånd i hånd med klimasikring, oversvømmelseshåndtering og forskønnelse af naturen.
På den lange bane handler det om at reducere kilderne til forurening, så tilførslen af fosfor til søerne falder. To indsatsområder er helt centrale:
For det første skal udvaskningen fra landbruget mindskes. Skanderborg Sø får alene vand fra 860 hektar agerland via dræn, bække og åer. Resultaterne af den indsats vil dog først kunne ses om mange år.
Tænker vi på søerne som et hus efter en stor fest, er det heller ikke altid nok at lufte ud. Nogle gange skal der også gøres ordentligt rent.
For det andet er spildevand stadig en væsentlig kilde til fosfor, selvom Skanderborg Forsyning renser 98 %. Vores renseanlæg er blandt landets bedste – og bliver stadig bedre – men overløb fra veje og skybrud skyller fortsat fosfor og andre stoffer ud i søerne.
Problemet har mange kilder, og det skal løsningen derfor også have.
Mens vi venter på effekterne af de langsigtede tiltag, er der brug for hurtigere handling: En oplagt mulighed er naturlig vandrensning ved bække og åer. Ved at etablere vådområder med sump- og vandplanter kan man skabe naturlige filtre, der opsuger fosfor, inden det ender i søerne. Vie Mose ved Ringkloster Å er et godt eksempel, hvor netop denne metode kan bruges. Den er både enkel, bæredygtig og billig – og kan fjerne op mod halvdelen af den fosfor, der hvert år ender i Skanderborg Sø via åen.
Derudover skal vi ikke glemme fortidens synder. Bundslam, alger og grøde ligger stadig som en tung arv på søbunden – og tit på overfladen. Uden oprensning risikerer vi, at søerne aldrig kommer i balance. Projekter som Søbot har vist, at mekanisk fjernelse af bundslam kan have stor effekt. Det behøver ikke ske på én gang, men ved gradvist at fjerne slammet kan vi hjælpe naturen på vej. Det svarer til at kickstarte en gammel motor: Når den først er i gang, kan den køre selv – men skal kickstartes en gang imellem igen. Tænker vi på søerne som et hus efter en stor fest, er det heller ikke altid nok at lufte ud. Nogle gange skal der også gøres ordentligt rent.
Andre metoder kan også tages i brug: kemisk biomanipulation med fx aluminiumklorid eller Phoslock, eller biologiske tiltag, hvor fiskebestande justeres, så rovfiskene får bedre vilkår end skidtfiskene. Begge metoder har dog bivirkninger, og effekten er mere usikker.
Endelig bør indsatsen ses i et større perspektiv. Mange af kommunens vandløb er allerede regulerede eller kunstige. De kan tænkes ind i løsninger, der både gavner vandmiljøet, sikrer iltning og skaber økologisk balance – samtidig med at de beskytter mod skybrud og oversvømmelser.
At få rene søer er et nødvendigt projekt. Det er ikke gratis, men indsatsen kan skabe store gevinster: smukkere naturområder, rekreative landskaber og bedre levevilkår for dyre- og planteliv. På den måde kan Skanderborg Kommune fortsat være Danmarks smukkeste – ikke kun på land, men også i vandet og langs bredderne.