»Jeg må pege på dobbeltmoralen: Tusinder skal bare acceptere, men når det kommer tæt på ham selv, er situationen en helt anden«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har med interesse læst Socialdemokratiets Erik Særkjærs indlæg om de planlagte solcelleanlæg ved Hadsten, Galten og Hadbjerg. På sin vis er det positivt, at en socialdemokrat markerer sig i debatten – for vi har endnu til gode at høre noget fra partiets borgmesterkandidat i denne sag.

I sit indlæg kritiserer Særkjær de politikere, der ikke uden forbehold støtter de store anlæg, og han fremstiller modstanden som udtryk for manglende mod og handlekraft. Han antyder endda, at de, der er skeptiske, blot siger nej uden at have reelle alternativer.

Den fremstilling er imidlertid misvisende. For jeg har netop lyttet til borgernes bekymringer og på den baggrund fremlagt fire konkrete forslag, som efter min vurdering bør indarbejdes i projektet, hvis det alligevel gennemføres af det politiske flertal i byrådet – herunder Socialdemokratiet.

Disse forslag udgør naturligvis ikke et blankt afslag på projektet, selvom jeg personligt gerne så det helt droppet, men er derimod et konstruktivt forsøg på at finde en mere rimelig balance mellem klimamål, hensyn til lokalmiljøet og borgernes ønsker. At påstå, at jeg alene siger nej, er derfor en urimelig forenkling, som ignorerer både borgernes egne forslag og de justeringer, vi har fremlagt.

Og så må jeg pege på dobbeltmoralen. Når det gælder solcelleparken ved Hadsten, Galten og Hadbjerg, får flere tusinde borgere inden for få kilometers afstand at vide, at de bare må acceptere projektet for det fælles bedste. Men når det gælder udvidelsen af Rute 26 ved Svenstrup, hvor Erik Særkjær selv bor, så er situationen en helt anden. Her er han engageret i en arbejdsgruppe, der arbejder for en alternativ linjeføring uden om byen. Det er i sig selv forståeligt (og i øvrigt bakker jeg gerne op om arbejdsgruppens ønske om en beregning af en anden model), men det understreger blot pointen. Det, som er helt legitimt at kræve i Svenstrup, bliver affejet som nærmest bagstræberi, når tilsvarende bekymringer fremføres i Hadsten.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at Særkjær helt undlader at forholde sig til den omfattende folkelige modstand mod projektet. Mange borgere i og omkring Hadsten har gjort indsigelser. Ikke af modvilje mod den grønne omstilling, men fordi de efterspørger en rimelig balance mellem storskala energiprojekter og hensynet til landskab, natur og lokalmiljø. Den stemme fortjener at blive taget alvorligt. En grøn omstilling, der gennemføres hen over hovedet på borgerne, vil ikke alene underminere tilliden til politiske beslutninger, men også gøre det vanskeligere at opnå den nødvendige folkelige opbakning.

Jeg ønsker at stå på borgernes side, ikke blot hverken projektudvikler eller kommunens. Klimamål kan ikke realiseres på skrivebordsplaner alene. Det kræver en reel forankring i lokalsamfundet og en vilje til at vise hensyn til de mennesker, der skal leve med konsekvenserne i hverdagen.

Det er derfor hverken udtryk for manglende mod eller ansvar at lytte til borgerne og arbejde for forbedringer af konkrete projekter. Tværtimod er det den eneste måde at sikre en grøn omstilling, der både har legitimitet og bred folkelig opbakning.