En gedigen rugbrødsmad eller højtbelagt med valgflæsk? S-politiker ved godt, hvad hun foretrækker...
Der er en fælles pose penge til at lave velfærd for. For hver gang der gives en ekstra krone til et velfærdsområde, kan den samme krone ikke bruges til et andet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Et lidt uanseligt stykke rugbrød, bagt med godt håndværk og gode ingredienser, som giver energi til arbejdet hver eneste dag eller et stykke højtbelagt… brødet lidt kedeligt, skjult under et stort stykke valgflæsk og pyntet med skylette valgløfter?
Minimumsnormeringer, uddannelsesgrad, og en fornemmelse af at vilkårene i vores vuggestuer og børnehaver er blevet ringere, kræver at få et par ord med på vejen.
Hvert barn, der får en plads i en af vores institutioner, kommer med en pose penge. Denne pengepose er ens i størrelse uanset hvor i kommunen barnet indmeldes. Nord, syd, øst eller vest. En størrelse for et vuggestuebarn og en anden størrelse for et børnehavebarn.
Fordi vi i dag sammenlignet med 2020 passer i omegnen af 500 flere børn, tildeler vi i 2025 ca. 60 millioner kroner mere til vores vuggestuer og børnehaver i forhold til 2020.
Oven i dette har vi med indførelsen af minimumsnormeringer, tilført området yderligere 40 millioner kr. Det vil sige, at vi i 2025 har tildelt ca. 100 millioner kr. mere end i 2020. Størstedelen af midlerne går til lønninger – det giver mange flere hænder ude ved børnene. Med mange flere ansatte inden for så relativt kort tid ser vi både flere pædagoger (omregnet i fuldtidsstillinger 67 flere nu end i 2020), vi ser flere pædagogiske assistenter, og vi ser flere pædagogmedhjælpere.
Dette står i kontrast til dem, der nu tilbyder ”et stykke med valgflæsk”, flot ser et ud, men det er mest tomme kalorier.
Kvaliteten i vores vuggestuer og børnehaver følges tæt. Kvalitet handler både om pædagogisk ledelse tæt på, de rette pædagogiske medarbejdere, arbejdskulturen, organiseringen, strukturen for arbejdet med børnene, pædagogikken, de fysiske rammer og samarbejdet med forældrene. Det er det, der er fokus på ude i institutionerne hver eneste dag og det er også det udviklingssyn, der er fokus på, når der er tilsyn fra kommunen.
Der er en fælles pose penge til at lave velfærd for. For hver gang vi giver en ekstra krone til et velfærdsområde, kan den samme krone jo ikke bruges til et andet velfærdsområde. Derfor kan vi ikke bare smide om os med tomme valgløfter.
Tilbage til indledningen – hvilken mad foretrækker du?
Personligt foretrækker jeg at ”spise den jævne, daglige rugbrødsmad”, der leverer det lange seje træk for at sikre de bedst mulige løsninger. Om end der naturligvis til stadighed er noget, vi kan gøre mere af og gøre bedre, hvis økonomien var til det. Dette står i kontrast til dem, der nu tilbyder ”et stykke med valgflæsk”, flot ser et ud, men det er mest tomme kalorier.
Men lad os byde velkommen til alle der vil med på det hold, der med det lange seje træk, arbejder for at udvikle hele børne- og ungeområdet og generelt arbejder for at udvikle hele vores kommune.