Kommunen og de unge skal hjælpe hinanden på vej

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som 14-årig fik jeg mit første fritidsjob. Det har givet mig meget mere end bare penge på lommen. Det har lært mig, hvordan man tager ansvar og bliver en del af et fællesskab.

Jeg har haft kolleger i alle aldersgrupper, lært at møde til tiden og følge min chefs anvisninger, så arbejdsopgaverne blev løst. Det har givet mig både arbejdsdisciplin og personlige erfaringer, som supplerer de erfaringer, jeg får med mig fra skolen.

Ungeløftet, en del af beskæftigelsesreformen, skal styrke samarbejdet mellem kommunen og det private erhvervsliv og forsøge at hjælpe de mange unge, der i dag står udenfor både uddannelse og arbejdsmarked.

Denne ambition er jeg enig i. Det er vigtigt for mig, som ung i kommunen og som byrådskandidat, at der skal være plads til alle unge. Både dem, der har det svært og har brug for en ekstra hånd på vejen, men også dem, hvis talenter rækker længere.

For mig handler det om, at vi som kommune skal skabe muligheder, så alle unge kan finde deres vej, uanset hvor deres rejse starter, og hvor de gerne vil hen. Det giver både stærkere fællesskaber blandt unge og en mere dynamisk Skanderborg Kommune.

Sagt med andre ord: Jeg vil gerne arbejde for, at Skanderborg Kommune ikke sætter unge i kasser med prædikater som ”svage” eller ”stærke”, eller hvilke kommunale designerord man ellers kunne finde på.

Vi skal i et tæt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet sikre, at alle unge i Skanderborg har mulighed for at søge og få et fritidsjob med mening og udfordringer. Man kunne forestille sig, at mange gerne ville arbejde nogle timer i den lokale børnehave, hvor man kunne supplere pædagogerne, når børnene skal på tur eller når der skal leges på legepladsen.

Man kunne også gå til hånde om eftermiddagen i en lokal produktionsvirksomhed, eller man kunne deltage i fællessangen eller madlavningen på det lokale ældrecenter. Mulighederne er næsten uendelige, og udbyttet vil kunne høstes af os alle; den unge kan mærke indsatsen både på bankkontoen og den personlige stolthed, og kommunen og erhvervslivet får gavn af unge mennesker, der lærer at tage ansvar.