Fortsæt til indhold

Hvad kæmper vi for? Naturen

Debat
Hans VangkildeEllen Jensens Gade 52, Risskov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Rundt omkring i Danmark arbejder mange ildsjæle med at forbedre biodiversiteten.

Mange store og små landbrug udlægger i disse tider arealer til helårsgræsning. Det gør de, fordi man har indset, at der er ualmindeligt meget nytte for naturen med disse tiltag.

Her er nogle eksempler på, hvordan store græssere øger biodiversiteten, som i al enkelthed går ud på at sikre et så varieret plante og dyreliv som muligt:

Heste og kvæg tramper rundt og lægger deres gødning, og dette gør, at der skabes masser af nye levesteder for smådyr og planter.

De fremmer plantespredning for eksempel ved at nippe græsset, så snart det det kommer frem. Herved skabes der plads til nye planter.

Den øgede variation af vegetationen giver fødegrundlag for et bredere udvalg af insekter, som igen er føde for fugle.

Naturplejerne/dyreholdernes arbejde er desværre vanskeliggjort på grund af massiv chikane fra diverse aktivister, herunder ”stop vanrøgt af dyr bag hegn”. Deres adfærd afstedkommer, at flere og flere naturplejere opgiver dette meget vigtige arbejde.

Der er eksempler på, at flere af disse dyreholdere har måttet søge professionel hjælp på grund af, at de har været udsat for chikane og trusler.

Erik Jensen fra Vejle, der har haft heste gående for kommunen, har sagt aftalen med kommunen op. Han har oplevet utallige politianmeldelser, fået klippet hegn over og oplevet, at led er blevet åbnet.

Et naturplejeprojekt ved Rødbyhavn i samarbejde med Banedanmark blev stoppet på grund af dyreaktivisters forfølgelse af de personer, der arbejdede med projektet.

En forfatter og biolog, der har udtalt sig positivt om et projekt med bisoner i bisonskoven i Almindingen på Bornholm, har oplevet at blive forfulgt af udskammende kommentarer på Facebook, og at der er blevet spændt hegn hen over hans indkørsel.

Rewildingforsøget på Molslaboratoriet, der forsøger at genoprette den vilde natur, har været stærkt påvirket af ulovlig indblanding i deres videnskabelige arbejde, idet dyreaktivister ulovligt har fodret dyrene. Personalet har været udsat for chikane og trusler og indimellem ligefrem dødstrusler.

Hele dette problemkompleks kræver efter min mening, at myndighederne må komme meget mere på banen for at stoppe det store pres, organisationer og sårbare enkeltpersoner kommer ud for fra aktivisternes side.

Illustrationerne er eksempler på truede dyrearter, der kan blive afgørende hjulpet af det store arbejde Naturplejerne udfører.

Billederne er hentet fra Lars Kristensens ualmindeligt smukke bog ”100 danske smådyr”.

Foto: Lars Aakerlund Kristensen
Foto: Lars Aakerlund Kristensen
Foto: Lars Aakerlund Kristensen
Foto: Lars Aakerlund Kristensen