»Byrådet har alt for lille indflydelse på kommunens økonomi«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Byrådet har netop vedtaget budgettet for det kommende år. Budgettet blev godkendt af samtlige medlemmer med én enkelt undtagelse.

Kommunens samlede budget udgør ca. 3,5 mia. kroner. Der gælder både et serviceloft og et anlægsloft, der fastsætter, hvor meget kommunen må bruge på henholdsvis service og anlæg. Overskrides rammerne, bliver kommunen økonomisk straffet. Sådan har Folketinget valgt at indrette det kommunale selvstyre.

Beløbet til Favrskov beregnes ud fra en række nøgletal: antal ældre, børn, veje osv. i et regnestykke, der for de fleste fremstår helt ugennemsigtigt.

Et særligt urimeligt eksempel er selskabsskatten: Hvis en privat virksomhed tjener rigtig godt – tænk Novo Nordisk eller Lego – så tilføres hjemkommunen en ekstra skatteindtægt. Men hvis alle kommuner samlet set får flere penge ind end forventet, så bliver beløbet trukket tilbage. Ikke i den pågældende kommune, der får flere skatteindtægter, men samtlige kommuner skal bære byrden – også Favrskov. Resultatet er, at flere selskabsskatteindtægter i Kalundborg eller Billund kan betyde færre penge til velfærd i Favrskov.

Hvor er rimeligheden i det?

Folketinget fastlægger i store træk, hvilke tilbud borgerne skal have. Kommunerne skal så udfylde rammerne både indholdsmæssigt og økonomisk.

I et valgår er der tradition for, at regeringen ser lidt mildere på kommunernes økonomi. Men de seneste år har der mest været store ord og mindre reelle økonomiske løft til den nære velfærd. For Favrskov Kommune betød budgettet for 2026, at byrådet kunne disponere over blot otte millioner kroner – penge, der primært blev fundet gennem effektiviseringer og/eller besparelser. Resten af midlerne er bundet på forhånd.

Otte millioner kan lyde af meget, men i forhold til de samlede udgifter er det forsvindende lidt – langt under 1 procent.

Dette er den kommunale virkelighed. I praksis har byrådet kun indflydelse på en ganske lille del af kommunens økonomi.

Derfor bør kandidater være ærlige over for vælgerne; det kræver nytænkning eller et sporskifte på Christiansborg, hvis kommunalbestyrelsens råderum skal hæves markant.