Fortsæt til indhold

Fem kvinder sagde det samme til mig: De savner bare fem minutter mere

Debat
Diana OpperbyBorgerrådgiver og kandidat til byrådet for Socialdemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Hvis man skal have hjælp til bad, støttestrømper og rengøring, ville det være rart, hvis det er de samme personer – og gerne bare fem minutter mere.«

Sådan sagde ikke bare én, men fem kvinder til mig – uafhængigt af hinanden – da jeg i fredags var ude for at tale med folk. Og jeg hører det samme igen og igen: Ældre bliver kastet rundt mellem skiftende medarbejdere, der ikke kender dem. Systemet er en jungle. Og den tid, der burde være til omsorg, bliver brugt på at holde øje med uret.

Nogle vælger ligefrem hjemmeplejen fra. Ikke fordi de ikke har brug for hjælp, men fordi de ikke længere oplever det som værdigt. Det er dybt bekymrende.

Vi har mange dygtige medarbejdere i hjemmeplejen, men de bliver mødt af et system, der gør det svært at lykkes. Når velfærd styres af skemaer og minutter, mister både borger og medarbejder noget vigtigt. Det skal vi lave om.

Når velfærd styres af skemaer og minutter, mister både borger og medarbejder noget vigtigt.

Den nye ældrereform, der trådte i kraft 1. juli, er et skridt i den rigtige retning. Den lover mere indflydelse for borgerne og faste teams omkring den enkelte ældre. Men lad os være ærlige: Det kræver en grundlæggende kulturændring – og det sker ikke af sig selv.

Det kræver tid, opbakning og politisk vilje. Det kræver, at vi investerer i medarbejderne og skaber rum til at ændre arbejdsgange og relationer – ikke bare skrive nye procedurer.

De medarbejdere, jeg har mødt, ønsker præcis det samme som borgerne: mere tid til den enkelte, stabilitet, nærvær og respekt.

Jeg vil arbejde for, at den nye ældrereform ikke bare bliver ord på papir, men en reel forandring i hverdagen. Det betyder, at vi som politikere skal stå vagt om ældreområdet og sikre, at reformen følges op med ressourcer og lokal handlekraft.

For det handler ikke kun om praktisk hjælp. Det handler om tryghed, tillid og værdighed. Vi skylder vores ældre mere.

Det er ikke luksus. Det er velfærd.