Efter 22 år på banen ser jeg vores hold forsvinde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Hornslet er der et volleyballhold med historie. Det blev startet af Benny Buchwald – en ildsjæl med bold i blodet – og har været et samlingspunkt for mange gennem årene. Jeg har selv spillet i 22 år, og det har givet mig både motion og meningsfuldt samvær.

Men nu er vi i fare for at måtte lukke. Ikke fordi vi mangler lyst – men fordi vi mangler mennesker.

Volleyball er ikke kun for de unge og smidige. Det er for alle aldre. Vi har spillere over 60, og måske er det netop volley, der holder os unge. Det er en sport, hvor man griner, sveder og hepper på hinanden. Hvor man ikke bare træner – man er sammen.

I en tid, hvor ensomhed fylder mere og mere, og hvor fællesskaber bliver sværere at finde, er det vigtigt, at vi værner om de steder, hvor mennesker mødes. Et fitnesscenter kan være effektivt, men det er sjældent socialt. Et volleyhold er begge dele.

Vi mangler spillere. Ikke eksperter – bare mennesker med lyst til at være med. Har du et par indendørssko og mod på at prøve noget nyt, så er du mere end velkommen. Vi skal bare være 12, så er der plads til afbud og fleksibilitet.

Det her er ikke en annonce. Det er en opfordring til at vælge fællesskabet. Til at være med til at holde liv i noget, der betyder noget – for os, og måske også for dig.