»Jeg mærker byrådets politik, hver gang jeg åbner munden«
Hvad siger det om vores prioriteringer, når vi finder millioner til beton, men ikke småbeløb til menneskers trivsel?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Aarhus Kommune er en del af en kedelig klub. Ud af landets 98 kommuner er Aarhus blandt dem, der ikke længere har et kommunalt tilbud om stemmetræning til transkønnede. Det havde vi faktisk indtil 2023, men så valgte kommunen at lukke det ned - uden en ordentlig forklaring.
Det rammer enormt hårdt for os, det går ud over. For mange af os handler stemmetræning ikke om luksus, men om at kunne spejle sig selv i sin egen stemme - at blive mødt som den, man er, uden frygt eller forklaring.
Og lad os være ærlige: Det kan ikke have været pengene, der stod i vejen. Et helt års forløb for alle ansøgere koster under en kvart million kroner. Til sammenligning svarer det til sølle 0,1 procent af det beløb, vi skatteborgere i december blev pålagt at hoste op med for at holde liv i det kuldsejlede stadionbyggeri.
Så spørgsmålet er: Hvad siger det om vores prioriteringer, når vi finder millioner til beton, men ikke småbeløb til menneskers trivsel?
Jeg drømmer om et Aarhus, der værner om mennesker - alle mennesker. Et Aarhus, hvor fællesskab og mangfoldighed ikke bare er flotte ord, men konkrete tilbud, der gør hverdagen bedre for alle.
Der er ingen undskyldning - genopret tilbuddet om stemmetræning til transkønnede