»Kommunen vokser hurtigt, men vi planlægger for langsomt«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De seneste år har vi set den ene udstykning efter den anden. Nye familier flytter til, børnetallet stiger, og det er i sig selv fantastisk. Men mens boligerne skyder op, halter vi bagefter med det, der skal få hverdagen til at hænge sammen for dem, der flytter til, og for dem, der allerede bor her. Nemlig skoler og dagtilbud.

Når presset så bliver for stort, reagerer vi i Favrskov med panik eller dårlige løsninger. Vi bygger midlertidige pavilloner, flytter børn i ”før-før-skole” eller opfører kæmpe institutioner, som senere kan blive svære at fylde op. Vi bygger endda en spritny skole, uden hal, selvom vi ved, at der bliver et behov for hallen senere.

I Hinnerup måtte 63 børnehavebørn sidste år flyttes midlertidigt ind på Rønbækskolen, fordi der manglede plads i børnehaverne. Et ekstra skift, inden skiftet til førskole, inden skiftet til skole. Forældrene blev først informeret, da beslutningen allerede var truffet. Som en mor sagde til Din Avis Favrskov:

»Man har i årevis vidst, at der ville blive brug for børnehaver. Det er jo ikke raketvidenskab, at hvis man udstykker parcelhusgrunde i massevis, så kommer der børnefamilier.«

Og det er ikke første gang, vi i Favrskov først reagerer, når problemet klasker os i hovedet og derfor laver løsninger, der ikke er holdbare. Vi har tidligere bygget stort for derefter at rive ned, for så at bygge nyt igen, fordi børnetallet svinger. I 2021 sagde Anders G. Christensen til Din Avis Favrskov:

»Vi har en vis erfaring med ikke at være ret gode til at ramme rigtigt i kommunen. I en periode byggede vi børnehaver til den store guldmedalje, og siden har man måttet reducere kapaciteten og ligefrem revet nogle børnehaver ned. Nu er vi presset igen og skal bygge, og det er ikke rentabelt at etablere for derefter at afhænde og bygge nyt igen.«

Derfor er det en fejl, at vi fortsat satser ensidigt på store løsninger i Favrskov. Vi har set prisen for det før, og vi burde have lært af den. De store byggerier gør os sårbare, når udviklingen vender, og det ved vi, at den vil. Der er altid svingninger i børnetallene, og derfor er det en kontinuerlig opgave for byrådet og forvaltningen at være på forkant, ikke på bagkant. De skal begynde at planlægge, så snart de kan se tendenserne. Ikke først, når problemerne er blevet akutte. Det er en ond spiral og det koster os mange penge. Vi er reaktive i Favrskov.

Det er jo fantastisk, at så mange gerne vil flytte til kommunen, og vi vil da hjerteligt gerne have dem, der kommer. Derfor skal vi selvfølgelig lave lokalplaner og udstykke grunde, så de kan komme hertil. Men grundlæggende er det respektløst ikke samtidig at planlægge efter den vækst og sikre, at kommunen bare tilnærmelsesvis har tænkt fremad i forhold til at levere på kernevelfærden.

Udover større rettidig omhu skal en stærk og mangfoldig struktur med dagpleje, både privat og kommunal, respekt for de mindre lokale skoler, gunstige forhold for frie og private alternativer og plads til hjemmepasning og hjemmeskolemiljøer, give et mere robust fundament for en kommune som vores. Diversitet i vores tilbud er et sikkerhedsnet, når børnetallet stiger eller falder.

Og kan vi fremme den diversitet og få et byråd, der tager det alvorligt, at vækst kræver fremsyn, så bør vækst ikke være et problem i Favrskov. Men det er det desværre lige nu.

Fremsyn handler ikke om at kunne forudse alt præcist, for det kan vi ikke. Men vi kan tage ansvar for det, man allerede kan se nogenlunde og lægge en plan. Tage udviklingen alvorligt, før den bliver et problem og ikke først, når den er det. Vækst kræver, at man tør tænke længere end til næste valgperiode.