Er skolestrukturen i Norddjurs Kommune en snarlig ommer?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De sidste par uger har jeg snakket med mange borgere på gader og stræder som et led i min valgkamp.

Et af de temaer, som dukker op igen og igen, og som virkelig berører mange borgere, er den nuværende skolestruktur i Norddjurs.

Jeg ved godt, det er en meget ømtålig politisk sag, som vi helst ikke snakker højt om, fordi det er svært at tilfredsstille alle borgernes ønsker til, hvad der giver bedst mening for dem og deres børn, der hvor de bor.

Men når det så er sagt – så tror jeg faktisk vi kan gøre det bedre, hvis ellers vi er villige til at investere lidt af de 500 millioner vi pt. har i kommunekassen i vores skoler og daginstitutioner og vores børns fremtid.

Min personlige påstand er fortsat, at den største fejl i den nuværende skolestruktur er den centraliserede ledelsesstruktur og for store enheder.

Man får ikke et velfungerende og engageret skolevæsen ved stordrift og distanceledelse på tværs af store enheder og børnebyer.

Det troede man så på i en periode og ikke kun i Norddjurs Kommune. Ledelseskonsulenter rejste landet tyndt og fortalte om enorme rationaler og stordriftsfordele. New public management.

Mange kommuner har dog indset, at man ikke opnåede de ønskede stordriftsfordele, de spændende læringsmiljøer og øget daglig trivsel på de store skoler og i de store daginstitutioner. Tværtimod – effekten var den stik modsatte. Flere børn mistrives, prøveresultaterne dalede, flere medarbejdere mistrives, sygefraværet steg, ledelsen mistrives. Institutions- og skolevæsnet mistrives, og udgifterne steg.

Vi kan i de seneste trivselsmålinger blandt eleverne i 4.- 9. klasse i Norddjurs se det sort på hvidt. Det duer ikke – det er en ommer!

Vi skal tilbage til en decentral skolestruktur med lokal forankret ledelse. Den daglige ledelse af en skole skal foregå ude på de enkelte skoler og ikke 10-20 kilometer væk. Nærværende ledelse i dagligdagen skaber grundlaget for dialog, tryghed, trivsel og kvalitet i opgaveløsningen.

Den daglige drift, udvikling og ledelse af skole- og dagtilbuddet bør sker i tæt samspil med lokalområdets forældre og deres børn.

Jeg tror vi i centraliseringens hellige fremmarch har glemt og generelt undervurderer styrken, engagementet og energien i lokal forankring af vores skole og dagtilbud. Den konstruktion skal vi have tilbage!

Vi skal have lokale skolebestyrelser med forældre, der ved hvad der sker i lokalområdet og kan arbejde tæt sammen med områdets foreninger og kulturinstitutioner, så vi rent faktisk støtter op om lokalsamfundene og giver borgerne reel indflydelse. Sæt økonomien fri i folkeskolerne, så ledelsen og bestyrelsen i højere grad selv kan bestemme, hvor ressourcerne skal prioriteres. Hvis en institution eller en skole laver overskud, så lad den beholde midlerne med mulighed for at geninvestere dem i udvikling og projekter, som kan styrke læringen og trivslen.

Den måde at tænke på genererer samfundsmæssig værdi og fortællinger, som styrker sammenholdet i vores kommune og ikke mindst den måde, andre ser os på.

Og hvad koster det så?

Tja – måske en årlig investering på fire-seks millioner til nogle flere mellemledere – men det synes jeg er en billig investering i fremtidens Norddjurs og måske et reelt bud på en investering, som måske endda hurtigt kunne finansiere sig selv ved at tiltrække nogle unge børnefamilier til kommunen, fordi de havde hørt, at i Norddjurs Kommune tror vi på udviklingspotentialet i de små lokalsamfund og et stærkt lokalforankret skolevæsen – som vi er stolte over at investere i.

Vi skal derfor hurtigst muligt efter valget i november turde at sætte skolestrukturen i Norddjurs til debat igen.

Vi skal som politikere turde indrømme når vi måske har taget fejl og så have modet til sammen at rette vores fejl – uanset hvilken partifarve vi repræsenterer.

Jeg er klar!