»Ældre mennesker bliver hjemme, fordi de er bange for at falde«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når man bevæger sig rundt i Hinnerup-området, er det svært ikke at lægge mærke til de huller, ujævnheder og løse fliser, der præger mange af vores fortove og veje.

Et særligt tydeligt eksempel er fortovet på Grønhøjvej i Søften, hvor forholdene gør det ekstra vanskeligt for mange borgere at færdes trygt. For unge og raske mennesker kan det måske virke som en mindre gene, men for ældre og gangbesværede borgere kan det være forskellen mellem tryghed og utryghed – mellem at kunne gå selv eller være afhængig af andre.

Jeg kender selv til ældre mennesker, der undgår at gå ud, fordi risikoen for at snuble eller falde ganske enkelt er for stor. Det begrænser ikke bare deres mobilitet, men også deres sociale liv og livskvalitet.

Et dårligt vedligeholdt fortov, som det på Grønhøjvej i Søften, er altså ikke kun et praktisk problem. Det er også et spørgsmål om lighed og respekt for de borgere, der har brug for, at byen er tilgængelig for alle.

Vi taler ofte om vigtigheden af at skabe inkluderende byer, men hvordan kan vi med troværdighed sige det, når så mange af hverdagens ruter er farlige for dem, der ikke går hurtigt eller sikkert? Det burde være en selvfølge, at vores infrastruktur bliver holdt i en stand, hvor alle kan færdes uden frygt.

Jeg vil derfor opfordre kommunen til at tage dette problem langt mere alvorligt. Regelmæssig vedligeholdelse og hurtigere reparation af huller, fliser og asfalt over alt i kommunen er en investering i borgernes tryghed og trivsel.

For hvis vi virkelig mener, at vores by er for alle, så skal det også kunne mærkes på de steder, vi færdes allermest: Vores fortove og veje.