93 millioner og nye tiltag skal sikre de ældre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er ingen hemmelighed, at vi lever længere og længere i Danmark – også i Aarhus. Frem mod 2030 forventes antallet af aarhusianere over 85 år at stige med 35 procent. Det er positivt, for det betyder, at flere får mange gode år som ældre. Men det stiller også store krav til vores ældrepleje, som allerede i dag er under pres.

Det stigende antal ældre må aldrig betyde dårligere pleje eller mindre omsorg. Tværtimod. Vi skal stå endnu skarpere – og sikre, at alle aarhusianere kan se frem til alderdommen med ro i sindet. Alle skal kunne stole på, at man får den pleje og støtte, man har brug for – uanset om man bor på plejehjem eller får hjælp i eget hjem.

Ældreområdet har i mange år haft et blakket ry. Historier om for lidt tid, for travle medarbejdere og for mange skiftende ansigter har svækket tilliden til, at man bliver passet godt og kærligt på, når man bliver gammel. Det skal vi lave om på.

Det kræver både et økonomisk løft og konkrete forbedringer i hverdagen. Med den nye budgetaftale har vi taget et vigtigt skridt: Når vi bliver flere ældre, sætter vi automatisk flere penge af til ældreområdet, og på kort sigt får området tilført 93 millioner kroner de kommende år.

Men bedre økonomi løser langt fra alt. Jeg har som ny borgmester besøgt kommunens plejehjem og fulgt vores medarbejdere i hjemmeplejen. Jeg er dybt imponeret over deres faglighed, engagement og oprigtige ønske om at gøre en forskel for de ældre og deres pårørende. Men næsten alle fortæller det samme: De mangler kolleger og tid.

Derfor samarbejder ledere og medarbejdere for at gøre ældreplejen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Faste teams giver medarbejderne større tryghed og kontinuitet i arbejdet, og vi gør en indsats for at få flere fra deltid til fuldtid, reducere sygefraværet og tilbyde fleksible seniorordninger. Samtidig skal vi skabe rammer, hvor unge oplever, at jobbet kan tilpasses livet.

Når jeg omvendt har talt med vores ældre aarhusianere, falder snakken ofte på mad. For mad er ikke bare ernæring, men også fællesskab, smag og livsglæde. Og fuldt forståeligt ønsker mange velsmagende måltider til en pris, der er til at betale. Derfor sænkes prisen på et måltid mad i hjemmeplejen fra 63 til 50 kroner allerede fra næste år, og vi sætter gang i et arbejde for at få flere leverandører i spil, så vi kan højne kvaliteten og samtidig holde prisen nede.

En anden udfordring, som fylder meget i dagens ældrepleje, er demens. Sygdommen rammer ikke kun den enkelte, men hele familien. Jeg har mødt ægtefæller, som oplever både sorg og afmagt i en svær hverdag. Det kræver tid, omsorg og viden fra vores medarbejdere – og overskud til at støtte de pårørende i en krævende proces. Derfor styrker vi nu også vores demensteam, så vi kan sikre tidligere opsporing og den rette hjælp så hurtigt som muligt.

Flere bliver ældre, og vores behov ændrer sig, men det giver os også en mulighed for at gentænke, hvordan vi passer godt på hinanden. Det handler om respekt, nærvær og kvalitet i alle livets faser – og et fælles ansvar for, at seniorlivet i Aarhus er både godt og værdigt.