Din stemme kan ende hos et andet parti. Har Konservative inviteret ræven ind i hønsegården?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
KV25 kan blive en gyser, ikke set siden KV13, hvor den socialdemokratiske borgmester »blev kuppet« efter få dage, og vi dermed fik en blå borgmester.
For hvad sker der, hvis de røde partier igen tilbyder Radikale Venstre en udvalgsformandspost og bestyrelsesposter, som Radikale også takker ja til?
Idet Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har slået pjalterne sammen i et valgforbund på tværs af midten, skal I borgere have øjnene op for, at en stemme på Konservative kan ende hos de røde partier, fordi valgforbundet kommer det andet parti til gode. Derfor skal man overveje sit kryds meget nøje.
For hvad sker der, hvis de røde partier igen tilbyder Radikale Venstre en udvalgsformandspost og bestyrelsesposter, som Radikale også takker ja til? Tja, så havner din ellers nok så blå stemme hos de røde partier. Dermed kan en stemme på Konservative ende med at sende en Radikal i byrådet.
Set udefra kan man vel godt bekymres over, at et blåt parti således går i alliance med Radikale, som ved sidste valg entydigt var på de røde partiers side både i valgkampen, men også da valgnattens forhandlinger skulle besluttes og ny borgmester udnævnes.
Vil man stemme blåt, så må man kigge på de øvrige blå partier, som er i valgforbund. Nemlig Venstre og Liberal Alliance, samt Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Velfærdslisten i det andet. Her kan vælgerne være helt sikre på, at deres stemme bliver indenfor de blå rækker.
En valgaften/-nat kaldes også »De lange knives nat«. Og fordi Det Konservative Folkeparti valgte at gå i valgforbund med Radikale Venstre henover midten, frem for Venstre og de andre blå partier, er der skabt en tvivlsom situation om, hvem man kan stole på, når stemmerne er talt op.
På forhånd er det nu således, at valget har tre hovedpersoner, som ønsker borgmesterposten, nemlig Socialdemokratiets Michael Stegger Jensen, Venstres Christoffer Pedersen og Konservatives Kasper Kolstrup Møller.
Set udefra kan jeg som borger kun tænke på, bliver valgnattens resultat en ordentlig professionel tilgang til tingene, eller om vi skal ud i et Syddjurs-drama som ved KV2009 og KV2013.
Ved KV21 endte DF-stemmer med at give Konservative et ekstra mandat.
Vælgervandringer og fire nye blå partier på listen her i Syddjurs Kommune kan ændre magtforholdene fuldstændigt, hvilket vi først ved på valgaftenen, når stemmerne er talt op.