Lad os beskytte vores idrætsliv - ikke kvæle det i bureaukrati

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er afgørende, at vi passer på vores lokale idrætsforeninger og de mange frivillige, der hver dag skaber fællesskab, bevægelse og glæde. De skal ikke belemres med unødvendigt bureaukrati og firkantet lovgivning.

Vi ser desværre eksempler på, at idrætsanlæg, som har ligget det samme sted i op mod 100 år, pludselig får naboklager over støj. Det er jo helt grotesk. Hvis man vælger at flytte ind ved siden af en idrætsplads, må man også forvente og acceptere lyden af liv – glade råb, boldspil og mennesker, der mødes omkring sporten. Det er netop den slags lyde, der kendetegner et levende lokalsamfund.

Derfor er det glædeligt, at Miljø- og Ligestillingsministeriet nu udarbejder en ny vejledning, der fastslår, at idrætsstøj ikke skal reguleres som virksomhedsstøj. Det er sund fornuft og et vigtigt skridt i retning af at beskytte foreningslivet mod unødige regler og konflikter. Man kan kun undres over, hvem der i centraladministration/ministeriet i sin tid pludselig “fandt på” at nu skulle lyd fra idrætsanlæg sidestilles med virksomhedsstøj.

Lad os alle huske på, at idrætsforeningerne er en vigtig del af vores fælles kulturarv, og et samlingspunkt for både børn og voksne. De fortjener opbakning – ikke dræbende papirarbejde og begrænsende regler.