»Stiig Markager fordrejede virkeligheden - Min egen undersøgelse giver et helt andet billede af virkeligheden«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er faktisk et gammel dansk ordsprog, men gælder stadigt. Det oplevede jeg på Molsværket for et par uger siden. Her havde Dansk Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Kolind Sunds Venner inviteret til ”Naturens Valgmøde”.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet i København holdt først et langt oplæg om havets tilstand rundt om nogle af de danske kyster. Det var veldokumenteret, og havmiljøets tilstand af vores indre farvande er skidt. Meget skidt. Kvælstof er den helt store synder. Herefter kommer fosfor.

Ifølge Stiig Markager var det dansk landbrug, som var årsagen hertil, og landbruget skulle finde yderligere reduktioner i brugen af kvælstof, hvis havmiljøet skulle forbedres. Grøn Trepart-aftalen var utilstrækkelig. Efterfølgende var det meget vanskeligt at stille spørgsmål, så jeg har lavet min egen undersøgelse, som reelt viser, at indlægget var taget ud af en meget væsentlig kontekst. Det var reelt et bestilt partsindlæg fra professor Stiig Markager.

Min egen lille undersøgelse af den væsentlige kontekst giver et helt andet billede.

De danske farvande betragtes af Forskningsinstitutionen HELCOM – Baltic Marine Environment Protection Commission – helt naturligt, som en del af Østersøen.

I Østersøen bliver der pr. år udledt 860.000 ton kvælstof. Heraf modtager Danmark 132.000 ton. Danske landbrug udleder i øjeblikket 52.000 ton eller 6,2 procent af de samlede udledninger i regionen, eller 2,5 gang mere end de nuværende udledninger fra dansk landbrug. I trepartsaftalen reduceres denne udledning med 13.800 ton, hvilket svarer til 10 procent af det kvælstof, vi modtager fra Østersøen. Så sandheden er nok nærmere, at hvis vi skal gøre noget godt for vores havmiljø, er det især nabolandenes udledninger, som reelt betyder noget for vores havmiljø.

Lokalt er landbrugets kvælstof andel i henhold til analyser fra Dansk Hydraulisk Institut følgende:

Ebeltoft Vig 13 pct.

Begtrup Vig 19 pct.

Knebel Vig 24 pct.

Hjelm Bugt 4 pct.

Det ville have klædt arrangørerne, hvis vi havde haft et oplyst grundlag for samtalen.

Situationen ligner en af de molbohistorier, jeg fik ind med modermælken: Bonden, som ville jage storken væk, da den trådte kornet ned, og som blev båret ud i marken af fire karle for selv at undgå at træde kornet ned…

Svar fra Stiig Markager

Lars Gerners indlæg i denne avis viser, at Venstres byrådskandidat i Syddjurs Kommune ikke forstår, hvordan verden hænger sammen. Han kender ikke til sit partis politik på vandmiljøområdet, og han forstår ikke vandrammedirektivet.

Lars Gerner kender ikke sit eget partis politik. Ifølge den grønne trepartsaftale, som Venstre har underskrevet som en del af regeringen, er »udledning af kvælstof er den primære årsag til, at vandmiljøet har ringe betingelser« (side 16, 2. afsnit i ’Aftale om et Grønt Danmark’ af 24. juni 2024). Derfor er formålet med aftalen at nedbringe de danske udledninger af kvælstof, så Danmarks opfylder målene i Vandrammedirektivet (’Danmark skal indfri målene i vandrammedirektivet’, side 16 i aftalen).

Vandrammedirektivet handler om de kystnære farvande; vores fjorde og de helt kystnære områder. Det siger vel sig selv, at i et indelukket område som Knebel Vig er det de danske udledninger, som bestemmer tilstanden. De procent Lars henviser til, er de ændringer i algemængden, som forventes over kort tid, ved at ændre de danske udledninger af kvælstof. Større ændringer kræver, at den pulje af kvælstof, som ligger i fjordbunden, nedbrydes.

Lars Gerner forstår ikke HELCOMs funktion. HELCOM er ikke en forskningsinstitution, men det officielle organ for samarbejde mellem landene omkring Østersøen. Jeg har selv deltaget som Danmarks repræsentant i 12 år i arbejdsgruppen omkring havmiljøets tilstand. Her er vurderingen, at både Kattegat og Bælthavet får tilført for mange næringsstoffer. Det er klart, at tilstanden i de åbne områder bestemmes af alle landenes udledninger, som derfor samlet skal reduceres. Det er et fælles ansvar, men da Danmark har de højeste udledninger i forhold til vores størrelse, så har vi et særligt stort ansvar for at reduceres vores udledninger af næringsstoffer. Det klares heldigvis med vores indsats under Vandrammedirektivet.

Lars Gerner har ret i, at de danske farvande modtager kvælstof fra Østersøen. Det er dog i en form, hvor kvælstoffet sidder indbygget i humusforbindelse, og derfor ikke kan optages af algerne.

Det er ligesom de cirka 12 tons kvælstof, der ligger på hver hektar af dyrkede marker, men som kornet kun langsomt optager. Derfor gøder landmanden hvert år sine marker med nitrat, som planterne nemt kan optage, og en del af den nitrat ender ude i havet og giver algevækst, fordi alger også nemt optager nitrat.

Mit indlæg på mødet på Molsværket er derfor en faglig formidling af faktuel viden baseret på forskning.

Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet.