Giv Lilleåen dens slyngninger tilbage

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På Favrskov Kommunes våbenskjold slynger Lilleåen sig smukt gennem landskabet. Men virkeligheden ser anderledes ud. Store strækninger af åen ligner mere en kanal end en levende å – lige, kanaliseret og fyldt med sand i stedet for sten og grus.

Det er på tide, at vi gør noget ved det.

Siden jeg var seks år gammel, har jeg fisket i Lilleåen. Sommerferier ved åen, spændingen når snøren strammede, og jublen når vi landede en bækørred. Det er minder, der sidder dybt. Og så de magiske øjeblikke, hvor vi var heldige nok til at få en kæmpe havørred på krogen. Det var ren og skær lykke.

I dag, når jeg kommer i parken, ser jeg nye børn og unge, der får de samme oplevelser. Det varmer mit hjerte. For naturen er ikke noget, vi har. Det er noget, vi giver videre.

I 1991, da slagteriet i Hadsten lukkede, greb man chancen til at gøre åen endnu bedre. Man samlede sten hos lokale landmænd og genoprettede Lilleåen fra Hadsten mod Langå. Resultatet? Lilleåen blev en af Danmarks bedste åer for havørred.

Men så løb man tør for sten og penge. Projektet gik i stå.

Jeg har flere gange fremsat forslag om at fortsætte arbejdet på hele strækningen fra Lading gennem Hinnerup, Hadsten til Laurbjerg. Desværre faldt det i forhandlingerne. For nogle år siden fik vi dog genslynget et stykke ved Kollerup Enge med godt resultat. Men vi er stadig ikke færdige.

Mellem Hadsten og Hinnerup og videre til Lading har åen stadig karakter af en kanal. Bunden er fyldt med sand, som giver dårlige forhold for fisk, planter og dyreliv.

En genslyngning af Lilleåen vil give os langt mere end bare en bedre å:

Klimasikring: Når Lilleåen får lov til at slynge sig naturligt, skabes der oversvømmelsesarealer langs åen. Ved store regnskyl kan vandet brede sig ud over engene i stedet for at oversvømme byerne. Det er klimatilpasning i praksis. Vi arbejder med naturen, ikke imod den.

Renere havmiljø: En genslynget å med naturlige enge fungerer som et naturligt filter. Næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra markerne bliver omsat på engene i stedet for at blive transporteret ud i Randers Fjord, hvor de skaber iltsvind og algeopblomstring. Samtidig er vi forpligtet under EU’s vandrammedirektiv til at bringe vandløbet i den bedst mulige økologiske tilstand, noget vi i dag er langt fra.

Biodiversitet: Når åen får sten og grus tilbage, skabes der levesteder for insektlarver, som tiltrækker fugle og andre dyr. Engene bliver våde naturområder, hvor vadefugle, odder og andre arter trives. Mængden af fisk stiger og åbner op for muligheden for fisketurisme i lokalområdet.

Naturgenopretning: Artsrigdommen eksploderer, når vi genskaber de naturlige forhold. Det er natur, som også er tilgængelig for borgerne til friluftsoplevelser og rekreation tæt på, hvor vi bor.

Sidst jeg foreslog projektet, blev prisen anslået til 10 millioner kroner for kommunen. Men med den grønne trepart og det store fokus på lavbundsjorde er mulighederne i dag langt bedre.

Jeg er overbevist om, at vi kan gennemføre projektet for meget få kommunale kroner, hvis vi prioriterer det og afsætter den nødvendige arbejdskraft til at få det ordentligt igennem systemet.

Lilleåen afvander en stor del af vores kommune. Den er præget på vores våbenskjold. Og den har potentialet til at blive en af landets bedste eksempler på naturgenopretning.

Lad os gøre våbenskjoldets smukke slyngninger til virkelighed.