Byg små rækkehuse ved nyt plejecenter og boliger i midtbyen til de ældre
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vi bliver flere ældre i Favrskov – og det er en positiv udvikling. Mange lever længere, er aktive og klarer sig selv. Derfor skal vi sikre, at der findes boliger, der passer til deres behov.
Et oplagt sted at starte er i Hadsten, hvor et nyt ældrecenter er på vej. Her giver det god mening at bygge små rækkehuse tæt ved centret – for dem, der stadig ønsker at bo selv, men i mindre og mere overskuelige rammer. Med en lille have og et socialt miljø tæt på trygheden ved centret.
Samtidig bør vi også skabe mulighed for boliger i Hadsten midtby, hvor ældre kan bo tæt på butikker, kultur og offentlig transport. Om det bliver ejer-, andels- eller lejeboliger, må vi drøfte – det vigtigste er, at der er valgmuligheder.
Vi skal sørge for, at de ældre kan få en god tilværelse, når de ønsker at skifte den store bolig ud med noget mindre – uden at miste trygheden og fællesskabet.