Fortsæt til indhold

»Demens rammer hele familien - vi skal gøre mere nu«

SF-byrådskandidat har tre konkrete forslag til at gøre det nemmere at være pårørende til dementramte.

Debat
Bente Strager (SF)Kommunal leder i ældreplejen. Kandidat til kommunalvalget for SF

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Demens rammer ikke kun den, der får diagnosen – det rammer hele familien. Som kommunal leder oplever jeg dette helt tæt på. Jeg har set den sorg, det ansvar og den afmagt, som pårørende ofte står alene med, når deres ægtefælle, mor eller far langsomt forsvinder ind i sygdommen.

I Skanderborg Kommune findes gode tilbud til demensramte, og dygtige medarbejdere gør hver dag en forskel. Men realiteten er samtidig at antallet af ældre stiger, og dermed vil også antallet af borgere med demens vokse markant de kommende år. Vi skal derfor gøre mere – allerede nu, ellers risikerer vi, at både de demensramte og deres familier står uden tilstrækkelig støtte.

Mange ægtefæller slider sig selv ned i forsøget på at holde sammen på hverdagen

Derfor ønsker jeg, at vi i Skanderborg Kommune prioriterer demensområdet markant højere – både af hensyn til de demensramte og deres pårørende. Mange ægtefæller slider sig selv ned i forsøget på at holde sammen på hverdagen. De elsker deres partner, men kæmper samtidig med frustrationer, dårlig samvittighed og manglende tid til blot at være menneske – og ikke kun omsorgsperson.

Det, vi kan gøre, er for eksempel.:

  1. Flere fleksible aflastningstilbud – både i hjemmet og udenfor, så pårørende får mulighed for pauser i hverdagen.
  2. Pårørendegrupper med professionel støtte – så man ikke står alene med følelser som magtesløshed, sorg eller udmattelse.
  3. Flere daghjemspladser og aktivitetstilbud til demensramte – så hverdagen fortsat kan være meningsfuld for både den demensramte og den pårørende.

Ingen skal stå alene med demens – slet ikke i en velfærdskommune som vores. De pårørende vil gerne være tæt på deres familie, og når vi hjælper de pårørende, får de kræfter til at give den omsorg og kærlighed, som den demente har brug for.