Fortsæt til indhold

Fra ’Passivt Placerede’ til ’Dagligt Deltagende’ på plejecentre

Mad og madlavning helt eller delvist tilbage til plejecentre med borgerinddragelse, aktivering af borgere og pårørende lyder det fra byrådskandidater fra Socialdemokratiet.

Debat
Henning Sejer Jakobsen (S) Lars Jegstrup (S)Kandidater til byrådet for Socialdemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Allerede før kommunesammenlægningen i 2007 blev det valgt at lave et centralt kommunalt køkken, og ’Vores Køkken” i Skanderborg har siden lavet mad til plejecentre, lokalcentre, botilbud og hjemmeboende borgere. På plejecentre og -hjem er køkkenerne nu alene anrette-køkkener. Formålet med centraliseringen var dels effektivisering, gøre det muligt at købe flere økologiske råvarer, reducere madspild og få en grønnere profil. Samtidig skulle den centrale produktion sikre ensartet kvalitet, bedre kontrol af råvarer, og mere effektiv udnyttelse af ressourcer, hvilket skulle give større variation og forbedret ernæring for beboerne. Der er nu cirka 40 personer ansat i Vores Køkken.

Vores Køkken er ikke eneste leverandør. Private slagtere har også mad ud af huset, ligesom de nye plejecentre i Låsby og Galten arbejder med model for eget køkken med fokus på borgeren.

Plejecentrene i kommunen arbejder typisk efter Eden-filosofien – udviklet af den amerikanske læge Bill Thomas i 1990’erne, der har til formål at ændre kulturen på plejehjem fra institution til hjem med fokus på fællesskab og hjemlighed, hvor målet er at arbejde med de tre største omsorgsplager: Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Her er det på tide mad og kost kommer til at indgå – for mange borgere jo en central del af dagens højtider, og både duft, drøftelse, inddragelse og personlige tilpasninger bliver centrale.

Vores Køkken laver god mad. Men nok ikke vejen frem alle steder i forhold til Eden filosofien. Beboer på plejehjemmet Præstehaven i Hørning Jens Kristian Sejer Jakobsen siger det så klart:

»Maden smager godt og fin variation, men lidt i samme skuffe, hvor man godt kan mærke, der er en agenda om mere grønt og det at maden er velegnet til genopvarmning. Og hvor er duften af mad?«

Ved seneste høstfest på Plejecentret Præstehaven i Hørning havde Vores Køkken lavet mad i det fine køkken på centret, og beboerne havde selv lavet blandt andet småkager, ligesom pårørende hjalp med stort set alt. Fantastisk oplevelse, der viser hvordan passiv placering bliver til aktiv deltagelse – som alle nød, specielt den herlige duft i hele centret.

Nogle af teserne ved decentralisering har vist, de ikke holder stik: Rationaliseringsgevinsten alt inklusive er diskutabel som universel model (prøv bare at sammenligne med andre kommuner), madspild er ikke i køkkenet, men i hjemmene (på stuerne) – og dette er jo ikke faldende, og fleksibilitet og ”sund mad” er en svær størrelse med så varierende klientel fra velfungerende beboere til mere plejeintensive borgere med behov for specialmad.

Ældre borgere [...] bør have et super godt otium i Skanderborg Kommune med lækker kost efter individuelt behov og ønske langt hen ad vejen med tilpasset kost tilpasses den enkeltes helbredstilstand og præferencer.

Som mangeårigt medlem af Bruger og Pårørenderåd på Præstehaven Kirsten Nielsen i Hørning siger:

»Det at dufte mad, det at inddrage borgere og pårørende, og det at åbne centrene op for andre specielt hjemmeboende ældre, giver bare så meget socialt, og er livskvalitetsberigende.«

Vores ældre borgere, der i forvejen bor i små lejligheder, sjældent har bil og samtidig er minimale brugere af energislugende streamingtjenester, cloud-baserede systemer og AI, skal da ikke også lige spændes for grøn og CO2-besparende fødevareproduktion, men bør have et super godt otium i Skanderborg Kommune med lækker kost efter individuelt behov og ønske langt hen ad vejen med tilpasset kost tilpasses den enkeltes helbredstilstand og præferencer. Så mad og madlavning helt eller delvist tilbage til plejecentre med borgerinddragelse, aktivering af borgere og pårørende – herunder at gøre plejecentre mere åbne samt et aktivt sted at mødes for mange andre. Mon ikke vores ældre medborgere også som alle andre faktisk synes, at færdigretter, som opvarmes eller serveres efter fjernelse af plastic, kan være et alternativ, men hjemmelavet og direkte fra gryderne og ovnen er at foretrække og mest lækkert! Og det alle – også ældre, reelt vil foretrække.