Fortsæt til indhold

Projekter > godtgemt > høringer > lad os håbe ingen opdager det = Nej tak!

Debat
Robert Møldrup AxelsenSelvstændig / Byrådskandidat KV25

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I takt med at valgkampen intensiveres, ser vi desværre en stigning i mundhuggerier og personlige angreb – både på sociale medier, i avisspalterne og på gader og stræder. Det er måske forståeligt, når vi nærmer os valgdagen, men det rejser et vigtigt spørgsmål: Er det virkelig sådan, vi ønsker at udvikle vores by?

Demokratisk udvikling kræver mere end stærke meninger og målrettet projektjagt. Når man forfølger et projekt så indigneret, at man overser eller overtrumfer faglige input fra forskere, eksperter og praktikere, mister vi muligheden for at skabe løsninger, der er både bæredygtige og inkluderende.

Jeg kender det fra mig selv. Hjemmefra bliver mine idéer altid testet mod worst case-scenarier. Det er sundt. For selv de mest gennemtænkte planer har blinde vinkler. Men i stedet for at se det som en hindring, ser jeg det som en styrke ved demokratiet – og ved borgernær involvering.

Borgerinddragelse er ikke blot en proces – det er en demokratisk nødvendighed. Den sikrer, at vi ikke kun udvikler byen for borgerne, men med borgerne. Det behøver ikke være stort eller kompliceret. Et borgermøde i lokalområdet, en åben høring, en reel mulighed for at blive hørt – det er dét, der skaber de bedste rammer for en sund og bæredygtig udvikling af Aarhus.

Derfor må vi insistere på, at borgerinddragelse ikke blot er noget vi siger – det skal være noget vi gør. Det skal tages seriøst, og det skal ske med respekt for den enkelte. Det nytter ikke at gemme høringer væk under Aarhus.dk > sager > projekter > godtgemt > høringer > lad os håbe ingen opdager det > borgerinddragelse.

Jeg har selv deltaget i et panel, hvor vi – en bred samling af borgere, organisationer og fællesrådsrepræsentanter – blev inviteret til at komme med anbefalinger til en ny Aarhusmodel for borgerinddragelse. Det var både spændende og tankevækkende. For det blev tydeligt, at mange folkevalgte ikke ser borgerinddragelse som noget væsentligt, men snarere som en formalitet, der skal overstås.

Det er problematisk. For borgerinddragelse er ikke kun en politisk ambition – det er en juridisk forpligtelse.

  • Servicelovens § 4 pålægger kommunalbestyrelsen at sikre de nødvendige tilbud og at inddrage borgeren i beslutninger om egne forhold.
  • Planlovens § 24 foreskriver, at planforslag skal offentliggøres med en høringsfrist på minimum 8 uger.
  • Miljølovgivningen er forankret i Aarhus-konventionen, som Danmark har tiltrådt, og som sikrer offentlig deltagelse i miljøbeslutninger.
  • Og Retssikkerhedsloven § 4 fastslår borgerens ret til at medvirke i sin egen sag – en bestemmelse, der bredt understøtter borgerinddragelse, også på miljøområdet.

Disse lovgivninger er ikke blot teknikaliteter. De er udtryk for en grundlæggende demokratisk værdi: At borgeren har ret til at blive hørt, til at medvirke og til at påvirke beslutninger, der vedrører eget liv og lokalområde.

Derfor må vi insistere på, at borgerinddragelse ikke reduceres til en flueben-øvelse. Den skal være reel, tilgængelig og respektfuld. Kun sådan kan vi skabe en by, hvor udviklingen sker i fællesskab – og hvor de bedste idéer får lov at vokse.

Lad os sammen skabe et Aarhus for alle. Et Aarhus, hvor den lille selvstændige erhvervsdrivende kan se sig selv drive forretning med tryghed og fremtidstro. Hvor den udsatte borger føler sig velkommen og respekteret. Hvor vores børn og unge trives i sunde og inkluderende rammer. Og hvor vores ældre kan leve deres efterliv med værdighed og livskvalitet.

Et Aarhus for aarhusianere – skabt af borgere, til borgere. Ikke styret af partipolitiske ideologier, men af fælles ansvar og lokal indsigt.