Det gør en forskel, når Birgit tager sække og handsker under armen og selv rydder op ved letbanestationen.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg bliver gang på gang imponeret over de frivillige kræfter, der findes rundt omkring i vores lokalsamfund. Det er mennesker, der ser et behov – og i stedet for at pege på andre, så handler de selv.

Det er dem, der skaber fællesskab og nærvær, uden at forvente noget til gengæld. Som besøgsvenner, natteravne, trænere, spejderledere, og dem, der holder liv i foreninger og aktiviteter. Og det er dem, der uden at blinke bruger deres fritid på at gøre hverdagen bedre for andre.

Forleden var jeg til en politisk aften på Folkestedet i Kolind – et sted, der i sig selv er et stærkt bevis på, hvad ildsjæle kan udrette. Her blev vi mindet om, hvor vigtigt det er, at vi som kommune giver plads og støtte til frivilligheden – i stedet for at spænde ben med regler, papirarbejde og langsomme svar.

For det gør en forskel, når én, der elsker at synge, kontakter plejehjemmet og tilbyder en sangaften. Eller når et ungt menneske vælger at blive håndboldtræner og skaber glæde og sammenhold for en flok børn. Det gør en forskel, når en frivillig velgørenhedsorganisation donerer en ladcykel til en børnehave, eller når nogen passer på vores natur – som ved digerne i Kaløskovene. Ikke fordi de skal, men fordi de ikke kan lade være.

Og det gør en forskel, når Birgit fra Mørke tager sække og handsker under armen og selv rydder op ved letbanestationen. Fordi hun synes, det trænger.

Det er dét, frivillighed handler om. At se og handle.

Og lad os være ærlige: Det er ofte de frivillige, der får de bedste idéer. Fordi de er tæt på virkeligheden. De ved, hvad der mangler – og hvordan man skaber noget, der virker. Derfor skal vi som kommune blive langt bedre til at lytte til dem. Og støtte dem.

Frivillighed er ikke kun til gavn for dem, der modtager hjælpen. Det er også sundt og udviklende for den enkelte frivillige. At gøre noget for andre skaber mening, giver glæde – og det at blive en del af et frivilligt fællesskab, en forening eller et hold styrker både sociale relationer og livskvaliteten.

I Venstre mener vi, at det skal være nemt og attraktivt at være frivillig. Det kræver, at vi bakker op – ikke bare i ord, men i handling. Derfor ønsker vi mere støtte til lokale initiativer og foreninger, bedre rammer og hjælp til organisering, og fremfor alt en mere synlig og konkret anerkendelse – f.eks. en årlig frivilligfest eller lignende.

Frivillige er ikke gratis arbejdskraft. Frivillige skal ikke overtage kommunens kerneopgaver – deres indsats skal være et supplement, ikke en erstatning. Og det skal være lysten, der driver dem – ikke nødvendigheden.

Frivillighed er noget af det fineste, vi har. Det er engagement, ansvar og omsorg i sin reneste form. Og derfor har vi som kommune en forpligtelse til at skabe de bedst mulige vilkår for, at frivilligheden kan blomstre.