Tissemændenes exit: Venterummet på letbanestationen skinner efter Birgits indtog med maling, kost og spand

Mørke har fået sin egen heltinde

En kvinde, der med kærlighed og omsorg har forvandlet et beskidt venterum til det modsatte.

Birgit Jensen har med sin ukuelige vilje og sit varme hjerte skabt et fristed på letbanestationen, hvor graffiti og cigaretskodder er blevet erstattet af smil og samtaler.

Kig til Mørke, Ryomgård

Måske skal de i Ryomgård tage turen med letbanen til Mørke for ved selvsyn at se, hvordan et venterum på byens letbanestation kan se smukt og renskuret ud fra øverst til nederst.

Her er der ikke billeder af diverse tissemænd i slap eller erigeret tilstand på væggene, ligesom der ikke står skrevet klamydia, klamme so, luder eller andet fra samme sproglige boldgade på de hvide vægge.

Udtrådte cigaretskodder og snusposer var tidligere med til at gøre rummet endnu mere ulækkert og til et sted, hvor ældre mennesker og pendlere havde appetit til at sidde og vente på toget.

Hemmeligheden bag det rene venterum

Hemmeligheden bag det på alle måder rene og indbydende venterum hedder Birgit Jensen, 85-årig Mørke-borger.

Hun bor et stenkast fra letbanestationen.

I sommeren 2024 tog hun sagen i egne hænder. Hun kunne ikke holde ud at se på flere tissemænd og det, der var værre på væggene i venterummet, der som oftest lignede noget, som katten havde slæbt med ind.

»Det var sådan, at Mørkes dagplejemødre var flove, når de skulle med toget, fordi de selvfølgelig ikke kunne fortælle børnene om alle de tissemænd, som prydede væggene,« siger Birgit Jensen, mens hun stille smiler.

En kamp for maling

»Jeg kontaktede kommunen for at høre, om de ville spendere noget maling, så ville jeg og en god ven male væggene og sørge for, at rummet tog sig rent og pænt ud,« fortæller Birgit Jensen.

Syddjurs Kommune red imidlertid ikke samme dag, som de sadlede, så malingen måtte udsættes til foråret 2025.

Det stoppede imidlertid ikke engagerede Birgit Jensen, der snart blev et kendt ansigt på letbanestationen.

»En far til en af drengene var så glad for det, jeg gjorde, at han sagde til mig, at han gerne ville donere en omgang maling, så vi kunne få tegningerne af tissemænd og andet over,« fortæller hun.

Malet blev der i foråret 2025, da temperaturerne var til det.

De unge og venskaberne

Birgit Jensen har siden sensommeren gjort venterummet til sit projekt.

»Jeg begyndte at gå herover hver dag og faldt i snak med en masse unge mennesker, som jeg fik et godt forhold til. Vi snakkede om, hvor dejligt det ville være, hvis rummet altid så rent og pænt ud. Det kunne de sagtens forstå.«

Siden da har Birgit Jensen været fast inventar på letbanestationen hver dag.

Hun er nærmest blevet kult hos de unge, fordi hun møder dem med et godt humør og elsker at lave sjov med dem. Hun tager sig også god tid til at snakke med dem om dybere temaer, der fylder i et ungt menneskes hverdag.

Birgit Jensen er ikke bleg for at fortælle om sine erfaringer fra et langt liv, og hvordan et smil oftest er den korteste vej mellem mennesker.

»Jeg elsker de unge mennesker. De er flinke og sjove, og jeg har efterhånden fået et fint forhold til mange, ikke bare fra Mørke, men også fra andre byer på letbanestrækningen, der somme tider står af og på i Mørke. Nogle gange kommer de over og henter mig i mit hus, fordi de godt ved, hvor jeg bor: »Birgit, du skal da lige komme over og snakke,« siger de.«

Spytspand

De unge ved, at Birgit Jensen kommer efter dem, hvis de sviner og ikke rydder op efter sig. Skal de spytte og harke, så har hun sørget for en spytspand til formålet, så der ikke lander en slimet klat på gulvet.

Birgit Jensen er også frisk på, at hun lige tager en sang og en dans med de unge, hvis det skal være ekstra sjovt og gemytligt.

Hun har siden hun gjorde venterummet til sit og de unges fælles projekt, kun oplevet mindre episoder, der slet ikke er nævneværdige.

»Der var en gang, der var tegnet med en blyant på væggen, men det blev hurtigt vasket væk.«

Toilettet, der ligger i tilknytning til venterummet, bliver rengjort af et rengøringsteam, som kommunen sender ud på letbanestationerne, så det holder Birgit Jensen sig fra.

Sommerfesten i Mørke

Under sommerfesten i Mørke i juni, hvor unge strømmede til byen fra alle verdenshjørner, var Birgit Jensen nærmest fast inventar på letbanestationen i to dage. Hun blev mødt med respekt af de unge, og venterummet tog sig smukt ud i junisolen de to dage.

»Ved du hvad, jeg har selv været ung, selv om det er mange år siden, og jeg har prøvet alt muligt i de mange år og dummet mig, men jeg er kommet videre hver gang. Livet har lært mig, at man kommer langt ved at møde mennesker med et smil og en kvik bemærkning,« siger Birgit Jensen, der i sin voksentid bl.a. har været manufakturhandler i Mørke i en rum tid.

Aftenrutinen

Når dagen går på hæld, tager Birgit Jensen hver aften kost, klud og spand med over på letbanestationen og vasker gulvet og retter lidt på de planter, som hun selv har hjemkøbt til rummet.

»Det er en god afslutning på dagen, at jeg kan gå til ro med visheden om, at der ser ordentligt ud, når det første tog kører tidligt næste dag.«

Birgit Jensen er således en repræsentant for det civilsamfund, som der kommer mere og mere politisk fokus på i takt med, at efterspørgslen efter offentlige løsninger stiger, så udbuddet ikke kan følge med. Derfor er det underligt, at det kun er repræsentanter fra letbanen, der har været forbi for at gøre honnør for Birgit Jensen og overrække hende en present.

»Borgmesteren og Kim Lykke Jensen fra byrådet har været her og har sagt, at de er glade for det arbejde, som jeg uden at spørge nogen om lov har taget på mig. Men det er også fint med mig. Jeg gør det jo for min fornøjelses skyld, fordi jeg kommer i snak med så mange søde unge, og fordi jeg har det skidt med, at venterummet ikke ser ordentligt og præsentabelt ud.«