Har du husket dine 20 minutter i dag?
Børn skal have mere indflydelse på deres egen læsning end de krav, der stilles til dem i dag, mener byrådskandidat.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Mere end hver tredje elev i 4. klasse siger, at de ikke kan lide at læse. Nogle taler endda om læsehad. Det er alvorligt, for det kan få konsekvenser, hvis børn ikke kan læse.
Der bliver hurtigt peget fingre. Er det forældrene, lærerne eller børnene selv, der har skylden? Men måske skal vi i stedet spørge: Hvordan gør vi det sjovt at læse igen?
Formanden for Danske Skoleelever, Magnus Herrmann, sagde for nylig, at læsning er blevet en pligt – noget, man skal. Børn bliver målt på, hvor mange minutter de læser, i stedet for om de har lyst til det. Og lige der rammer han hovedet på sømmet.
For når læsning bliver et krav, forsvinder glæden. Når bøgerne ikke taler til børnene, lukker de af.
Læselyst handler ikke kun om bøger. Det handler om nysgerrighed. Vi læser, når vi ser film med undertekster, spiller spil, læser skilte, opskrifter eller sms’er. Måske skal vi begynde der og bygge bro til bøgerne i stedet for at starte med pligten.
Når læsning bliver et krav, forsvinder glæden.
Vi skal give børnene mere indflydelse – lad børnene vælge bøger til skolebiblioteket. Lad dem anbefale bøger til hinanden. Lad os skabe hyggelige læsehjørner, hvor de har lyst til at sætte sig.
For i virkeligheden handler det ikke kun om læsning, men om hvordan vi laver skole. Hvordan vi møder børnene. Om vi ser dem som nogen, der skal passes ind i systemet, eller om vi former skolen, så den passer til børnene.
Og lige præcis der har vi i Randers Kommune taget et vigtigt skridt. Vi har flyttet fokus fra, at børnene skal være skoleparate, til at skolen skal være børneparat. Det lyder måske som en lille ændring, men den gør en stor forskel.
Vi har formuleret et fælles børne- og læringssyn og fire kvalitetspejlemærker for, hvad en god skole er:
- Fællesskab og mangfoldighed – alle skal høre til
- Trivsel og deltagelsesmuligheder – plads til dig
- Læring og motivation – lyst til læring
- Dannelse og udvikling – klar til verden
Især lyst til læring rammer kernen i debatten om læselyst. For læring skal give mening. Den skal være tæt på børnenes virkelighed, så de får lyst til at lære. Derfor er det en vigtig påmindelse fra Danske Skoleelever. Vi skal lytte til dem. Vi skal turde flytte fokus fra måltal til mening - fra pligt til lyst.
Læselyst kommer ikke af tvang. Den kommer af fællesskab, nysgerrighed og børneparate skoler.