Fortsæt til indhold

Børnene skal i første række, ikke grønne symbolprojekter

Der skal sættes en stopper for at flytte penge væk fra skolerne, mener DF's spidskandidat.

Debat
Frank Rune Kristensen Nielsen (DF)Spidskandidat KV25 Dansk Folkeparti

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når jeg ser den seneste statistik over, hvad borgerne i kommunen går mest op i ved kommunalvalget, bliver jeg oprigtigt glad.

Hele 47 procent sætter skolerne øverst på listen.

Det viser, at folk har forstået noget helt grundlæggende: vores børn og deres skolegang skal være førsteprioritet.

For sandheden er, at skolerne i vores kommune er for ringe, og det er ikke lærernes, pædagogernes eller skoleledernes skyld. De gør et kæmpe stykke arbejde hver eneste dag med alt for lidt i ryggen.

Skylden ligger hos byrådet, som år efter år har brugt folkeskolen som en pengekasse, man kan dyppe fingrene i, når der skal finansieres endnu et grønt projekt eller et smart symbolpolitisk tiltag, der ser godt ud i valgkampen.

Det er ikke godt nok.

For sandheden er, at skolerne i vores kommune er for ringe, og det er ikke lærernes, pædagogernes eller skoleledernes skyld. [...] Skylden ligger hos byrådet

Vi glemmer, at børnene er vores fremtid, og at de fortjener de bedste vilkår både de fagligt stærke og dem, der kæmper lidt mere.

Især de elever, som har det allersværest og dagligt kæmper med diagnoser, kræver ekstra hjælp og omsorg. Disse elever bliver klemt, når kommunen hellere vil opføre kæmpe store vindmøller midt i den smukke natur end at sikre ro og støtte i klasselokalerne.

Det er ikke for sjov, at min hovedmærkesag hedder Fokus på Folkeskolen.

Disse elever bliver klemt, når kommunen hellere vil opføre kæmpe store vindmøller midt i den smukke natur end at sikre ro og støtte i klasselokalerne.

Jeg mener det bogstaveligt: Folkeskolen skal tilbage i centrum af kommunens politik.

Den er under hårdt pres både pladsmæssigt og økonomisk, og det kan ikke blive ved.

Der skal sættes en stopper for at flytte penge væk fra skolerne.

Der skal bygges ud, hvor behovet er, og der skal ansættes de hænder, der mangler.

Vi skal investere i børnene, ikke i symbolpolitik.

For hvis vi ikke passer på folkeskolen, passer vi heller ikke på fremtiden.