Hospice på vej? »Det kan ikke gå for stærkt«
Det kan ikke gå for stærkt med at få opført flere hospicer og specielt det ved Fruering, mener Danmarksdemokraterne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Et stort stykke arbejde af de mange frivillige i Foreningen af frivillige for Hospice Østjylland, ser ud til at bære ”frugt” i hvert fald blev foreningen på et valgmøde i den nye kirke i Højvangen lovet, at det næste hospice i Region Midt skulle placeres i Skanderborg kommune, og dertil kunne foreningen fortælle at grunden var fundet og at der var lavet en aftale med kommunen om dette.
Spørgsmålet er så nu, hvornår man går i gang med byggeriet. Desværre var der ikke nogen af de inviterede politikere, der kunne love, hvornår at man kunne sætte byggeriet i gang, for først skulle de kommende valg til byråd og region overstås.
Det er Danmarksdemokraternes mål, at der bliver opført flere hospicer over hele landet, og at de ikke kun bliver placeret i de store byer.
Hos Danmarksdemokraterne mener vi, at det ikke kan gå for stærkt, for i 2024 var der i regionen henvist 1616 borgere til hospice, men der var kun blevet plads til de 993 af dem. Derfor er det meget vigtigt, at man i det nye år meget hurtigt får gang i forhandlingerne, og at der både i regionen og Skanderborg kommune findes økonomi til, at der bliver opført et nyt hospice ved Fruering.
Det er Danmarksdemokraternes mål, at der bliver opført flere hospicer over hele landet, og at de ikke kun bliver placeret i de store byer. Så vi glæder os meget til, at vi kan være med til at sikre, at der snart kommer et hospice ved Fruering, og at foreningens ønske om, at der træffes en beslutning om dette i Regionen i 2026, sådan at det kan komme i udbud i 2027, og at byggeriet kan igangsættes i 2028 og tages i brug i 2029, bliver opfyldt