Vi har et velfungerende akutberedskab på trods af store afstande til sygehuse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Akutberedskab med ambulancetjeneste og de ændrede metoder for hurtig behandling af en patient er en af mine egne oplevelser, jeg gerne vil fortælle om.

Forleden aften deltog jeg i Ældresagens valgmøde i Rønde. Her havde jeg fornøjelsen af en god snak med nuværende medlem af Region Midtjylland, Else Søjmark. Vi fik talt om meget, og hun opfordrede mig til at skrive om mine egne oplevelser med akutberedskabet.

I 2003, da Grenå Sygehus blev lukket, og frem til i dag, har jeg været varm fortaler for flere mulige behandlinger lokalt samt lokalt kvalificeret pleje til folk, der kan udskrives fra sygehus, men endnu ikke er helt klar til at komme retur til eget hjem.

Jeg vil dele mine egne oplevelser med 112-beredskab og hurtigere responstid for ambulancer, idet jeg er blevet kørt en del i disse gule biler de seneste år frem til et sygehus, grundet hjerte/lungeproblemer.

Den tydelige forskel i dag og for cirka 10 år siden er, at i dag, når ambulancen ankommer, bliver man som patient først tilset indenfor i eget hjem, dernæst hurtigt bragt ud i ambulancen og tilkoblet diverse apparater. Der måles, tages blodprøver, ringes op til bagvagten på Skejby, og man kan som patient selv lytte med til dialogen mellem bagvagt og ambulancen, hvis man er nogenlunde vågen.

Paramedicinerne er utrolig dygtige, omsorgsfulde og kan på få minutter få overblik over, hvad der skal gøres her og nu, alt imens ambulancen begynder køreturen til nærmeste hospital.

Fra at være alene hjemme og syg er man heldigvis nu kommet i trygge hænder hos ambulancepersonalet. Her sker der så under køreturen en dialog mellem bagvagt og den paramediciner, som sidder hos patienten bag i ambulancen. Det kan ske undervejs, at ambulancen dirigeres til Skejby frem for Randers Sygehus, hvor os fra Djursland først havner, medmindre andet sker undervejs.

Trygheden er altafgørende

Responstiden ved hjertetilfælde er cirka 10-15 minutter. Dog har jeg oplevet en eneste gang, hvor jeg var kørt i taxa til eget lægehus, at ambulancen først kom efter cirka 1,5 time.

Men som jeg siger til folk: Mit lægehus - Rosenholm Lægecenter - er utrolig fantastisk til at tage vare på sådan en som mig, når jeg kom temmelig ofte. Den ene gang, hvor det tog sin tid med ambulancen, lå jeg naturligvis tilkoblet deres EKG-system, ledninger og apparater og alt muligt tingeltangel. Altid under kyndig overvågning af både sygeplejerske og læge, så jeg mærkede ikke noget til tidsforløbet, fordi jeg var i trygge hænder. (Der var ingen ambulancer i nærheden, alle var ude at køre, derfor tog det tid.)

Med det vil jeg gerne påpege, at trygheden, når man er syg, uanset om det er hjerteanfald eller andet, er det allervigtigste for en patient. Trygheden ved eget lægehus og ved de medarbejdere, der kører udrykning i vores ambulancer, er så vigtig, og når vi ved, at disse er dygtige uddannede folk, der ved, hvad de skal gøre, så er man selv taknemmelig for hurtig hjælp.

En ambulance i dag er vores nye præhospital, hvor behandlingen allerede starter, når de ankommer i eget hjem eller på et ulykkessted. Derfor behøver vi ikke også råbe op om akutlægebiler her på Djursland, for hjælpen er til stede i vores ambulancer hele vejen ind til nærmeste sygehus.

Jeg ved det, jeg har prøvet det adskillige gange, og er heldigvis også kommet ud igen fra sygehuset på gående ben.

Hjertet flagrede

Jeg havde en hjertesygdom, »hjerteflagren«. Pulsen bliver meget høj og vil ikke selv falde ned igen, derfor var jeg på et år inde 11 gange og kom i narkose og fik stød i hjertet for at få hjerterytmen til at køre, som den skulle. Nogle gange var jeg derinde 3 gange på en uge. I december 2023 blev jeg opereret i hjertet - en ablation -, men desværre virkede dette ikke som forventet, og jeg blev faktisk udskrevet med en tilstand, som gav endnu flere påvirkninger, nemlig flere ekstra hjerteslag.

Året 2024 gik med adskillige sygehusbesøg, undersøgelser, målinger osv. Heldigt for mig blev konklusionen på disse mange undersøgelser og indlæggelser, at jeg i marts 2025 igen blev »ablateret«, og denne gang i to af hjertekamrene, og heldigvis var det denne gang også vellykket.

Mit forår og sommer er gået med at samle kræfter og blive frisk igen. Takket være familie og venner, min egen læge og sygeplejersker i Rosenholm Lægecenter, som alle har været der for mig, har jeg det nu godt igen.

Og qua mit gode lægehus, set ud fra mine egne oplevelser, så synes jeg, at flere opgaver godt må lægges ud til de lokale lægecentre. Det vil spare os patienter for en del kørsel og tidsforbrug til enten Randers eller Skejby. Vores eget lægehus kender os som patient, derfor er det optimalt, at de er patientens faste holdepunkt i en behandlingsplan. For mig har her været tale om tillid og tryghed i min egen sygehistorie, når lægehuset var med ind over. Jeg følte ikke, at jeg stod helt alene.

Ældrerådet

Den nye ældrelov trådte i kraft 1. juli 2025, og den 1. januar 2027 begynder den nye sundhedsreform, hvor sundhedsopgaver flyttes fra kommuner over til regionerne. For eksempel kommunens nuværende akutpladser overflyttes til at høre under regionen. Der kommer også akutsygepleje i borgerens eget hjem samt andre nye tiltag, som bliver spændende at følge med i. Alt sammen nogle spændende nye ting, som skal igangsættes. Det ønsker jeg at være med til at arbejde for skal lykkes.

Derfor har jeg valgt at stille op til ældrerådet, hvor jeg gerne vil bruge min tid til at tale de ældres sag. Arbejde for forbedrede forhold både for de ældre og medarbejderne. Det er en kommunal og regional opgave med disse to nye reformer, ældrelov og sundhedsreform, begge ting jeg har interesseret mig for og arbejdet med siden KV13.