Drikker dit barn pesticider?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forestil dig, at du fylder et glas vand til dit barn – og at det indeholder rester af sprøjtemidler og kemikalier, som aldrig forsvinder fra naturen. Det lyder voldsomt, men sådan er virkeligheden mange steder i Danmark – også her i Norddjurs.

Forskere og sundhedsmyndigheder har i årevis advaret om, at både pesticidrester og PFAS kan skade vores helbred. De mistænkes for at påvirke hormonsystemet, svække immunforsvaret og i værste fald øge risikoen for kræft.

PFAS bliver kaldt evighedskemikalier, fordi de næsten aldrig nedbrydes – hverken i naturen eller i kroppen, hvor de ophobes over tid. Det betyder, at de sprøjtemidler, der bruges på markerne i dag – heriblandt stoffer, der danner PFAS – kan ende i det vand, vores børn drikker i fremtiden. Vil du udsætte dit barn for det?

Ifølge Greenpeace’ analyse af Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens data, er der i Norddjurs i 2023-24 anvendt op mod fire tons pesticider, som enten indeholder PFAS-stoffer eller danner dem ved nedbrydning – også tæt på drikkevandsboringer.

I den østlige del af Norddjurs – hvor blandt andet Sostrup Vandværk ligger – består undergrunden af sand og grus, hvor vandet bevæger sig hurtigt. Her er risikoen for nedsivning større, og derfor bør beskyttelsen også være stærkere.

I dag er der allerede fundet pesticidrester i 29 procent af de aktive drikkevandsboringer i Norddjurs Kommune. Det betyder, at næsten hver tredje boring har spor af stoffer, som aldrig burde være i vores drikkevand.

Vi kan gøre noget. Hvis vi vil beskytte vores børn og vores grundvand, skal vi udvide de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) – de zoner omkring vandboringerne, der skal forhindre forurening. I dag overholder zonerne kun lige lovens krav. Men reglerne beskytter ikke nødvendigvis det, der betyder mest – det vand, vores børn skal drikke i fremtiden.

Jeg vil arbejde for, at Norddjurs Kommune går forrest. Vi skal udvide de mest sårbare beskyttelseszoner – især i de sandede områder, hvor vandet bevæger sig hurtigt – og tage ansvar for, at sprøjtemidler, som kan danne PFAS-stoffer, ikke bruges tæt på vores vandboringer.

Det kan vi gøre gennem lokale aftaler og klare retningslinjer. For det her handler ikke om teknik eller regler – det handler om sund fornuft, om vores fælles sundhed og om det vand, dit barn skal drikke. Vi kan ikke rense os ud af problemet bagefter.

Vi skylder vores børn, at de kan vokse op med rent vand uden pesticidrester og PFAS.

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening (2025), Greenpeace Danmark (2025), Vandcenter Djurs (stamdata for Sostrup Vandværk), Miljøstyrelsen (vejledning om BNBO 2023), Norddjurs Vandforsyningsplan 2024–2034