»Fællesskaberne i foreningslivet er ikke bare ’nice to have’«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Inden sommerferien sad vi der igen – fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, basket, bordtennis, tennis, floorball og mange andre afdelinger – samlet for at fordele de alt for få haltider til den kommende sæson.

Det er et tilbagevendende problem. Ikke kun i Lystrup, Tilst og midtbyen men i hele Aarhus Kommune. Byen vokser, men kapaciteten til idræt gør det ikke.

Mange foreninger oplever, at de ikke kan udvide med nye hold eller tage imod flere medlemmer, selvom interessen er stor. Det er dybt frustrerende – og det slider på de frivillige, som bruger masser af tid og energi på at skabe gode tilbud, men igen og igen må sige nej, fordi der ikke er plads. Det tager ganske enkelt lysten fra mange til at engagere sig.

Når kommunen fremhæver fællesskab, frivillighed og folkesundhed som vigtige værdier, bør det også kunne ses i de prioriteringer, der bliver truffet. I dag arbejder foreningerne reaktivt – vi brandslukker år efter år, i stedet for at udvikle og udvide.

Som formænd i 3 aarhusianske floorballklubber – Lystrup IF Floorball, TST Aarhus Floorball og Team Aarhus Floorball – ser vi den samme udfordring igen og igen: Der er stor interesse for sporten, men vi kan ikke udvikle nye tilbud og søsætte nye hold, da der ganske enkelt ikke er haltider nok. Det er ikke mangel på engagement, der bremser væksten – det er mangel på kvadratmeter.

Og måske endnu værre: De mange forskellige idrætsgrene, som egentlig burde samarbejde og skabe fælles løsninger, presses i stedet til at kæmpe mod hinanden om de få attraktive tider. Det skaber et kunstigt modsætningsforhold mellem foreninger, der i virkeligheden deler det samme mål – at få flere til at bevæge sig og opleve fællesskab.

Dertil kommer, at det stort set er umuligt at få haltider i weekenderne til stævner og turneringer. Det betyder, at klubber må takke nej til at være værter for events og stævner og helt opgive aktiviteter, som ellers kunne skabe liv og fællesskab lokalt. Samtidig er det frustrerende at se klubber i omegnskommunerne kunne vælge og vrage mellem haltider, mens foreninger i Aarhus må kæmpe for hver en time.

Det er ikke godt for idrætten, og det er ikke godt for lokalsamfundet.

Derfor er kommunalvalget i 2025 en oplagt anledning til at tage debatten om idrætsfaciliteter som en del af byens fremtidige infrastruktur. For fællesskaberne i foreningslivet er ikke bare ”nice to have” – de er fundamentet for sunde, trygge og aktive lokalsamfund.