Østbroen eller Klimabroen - forstå forskellen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et af valgets varme emner er som ved sidste kommunalvalg igen Klimabroen.

I borgerlisten Østbroen siger vi klart nej tak til Klimabroen, og det gør vi, fordi regnestykket ganske enkelt ikke hænger sammen, hvilket jeg i dette indlæg gerne vil forklare hvorfor.

Klimabroen er et kommunalt projekt, som forbinder kommunale veje. Og hvem skal betale, når det er kommunale veje, der bliver forbundet? Det skal du og jeg - borgerne i Randers Kommune. Prisen er i 2025-penge anslået til omkring 800 millioner kroner. Det er et enormt beløb for en kommune, der allerede kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen.

I modsætning hertil forbinder en østbro (eller en østlinje i tunnel) statslige veje og kan derfor - ligesom den kommende tredje Limfjordstunnel i Aalborg - blive statsfinansieret. Det vil sige, at staten betaler, fordi det er en del af den nationale infrastruktur. Hvis Randers kunne opnå samme model, ville det betyde, at regningen ikke lander direkte hos borgerne. Og helt ærligt, når kommunen mangler penge til både skoler, ældrepleje og veje, er det sund fornuft at vælge en løsning, hvor staten betaler den største del.

Tilhængerne af Klimabroen postulerer, at broen er nødvendig for at klimasikre midtbyen og aflaste trafikken på Randersbro, hvor 40.000 biler dagligt passerer. Men lad os se på det med nøgterne briller: trafikproblemet bliver ikke løst - det bliver bare flyttet. I stedet for kø på Randersbro får vi kø på Dronningborg Boulevard, hvor der i forvejen er trafikalt pres i myldretiden. Det er ikke fremsyn. Det er en lappeløsning.

Og hvad med klimasikringen? Den kan faktisk løses billigere og smartere. I stedet for at bygge en bro til næsten en milliard kan vi - som man har gjort i Aalborg - hæve kajkanterne. Det giver samme beskyttelse mod oversvømmelser, uden at vi skal gældsætte kommunen i en generation.

Der bliver også argumenteret for, at AP Pension kun kan bygge Flodbyen, hvis Klimabroen realiseres. Men der er ingen naturlov, der siger, at netop den løsning er den eneste vej frem. Randers kan godt udvikles uden at kaste sig hovedkulds ud i et projekt, der risikerer at binde økonomien i årtier.

Østbroen står derfor fast: vi ønsker en østbro eller østlig tunnel under fjorden, der fører trafikken udenom byen - og dermed reelt løser de trafikale udfordringer. Samtidig giver det mulighed for statslig medfinansiering og en mere bæredygtig økonomi for Randers.

Klimabroen bliver dyr fornøjelse for borgerne i Randers. Østforbindelsen som en tunnel kan statsfinansieres. Derfor er Østbroen/tunellen sund fornuft.