Fra grøn omstilling til grøn planlægning
En del af elafgiften bør føres direkte tilbage til de områder, hvor energien produceres, mener byrådskandidat.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Den grønne omstilling handler ikke kun om klimaet. Den handler også om vores sikkerhed og selvstændighed. Europa har lært på den hårde måde, at afhængighed af autoritære regimer og ustabile energimarkeder kan bruges som politisk pres. Når vi selv producerer vores energi fra vind, sol og andre vedvarende kilder, står vi stærkere. Grøn energi er derfor både klima-, sikkerheds- og uafhængighedspolitik.
Men vi må sikre, at omstillingen sker på en måde, der giver mening for de mennesker, der lever tæt på de steder, hvor energien bliver produceret. Rundt om i landet - også her i Randers - oplever mange, at solcelleparker og vindmøller placeres ovenfra og ned uden tilstrækkelig hensyn til landskab, natur og lokalsamfund. Landskabet er ikke bare ubrugt jord. Det er identitet, udsyn og hverdagsliv.
Modstanden handler derfor ikke om modstand mod grøn energi. Den handler om modstand mod dårlig planlægning.
Hvis Christiansborg ikke kan modernisere planloven, må vi tage ansvaret lokalt. Vi kan godt lave en grøn omstilling, der både styrker vores energiforsyning og vores lokalsamfund. Men så skal vi gøre det klogt.
I Randers bør vi:
- Udpege VE-områder ud fra landskabs-, natur- og kulturfaglige analyser.
- Tænke energiparker multifunktionelt, så de også bidrager med natur, stier og rekreative områder.
- Inddrage borgere og lokalsamfund tidligt og reelt.
- Sikre en kontant gevinst til både kommunen og lokalområderne.
Og her må vi være tydelige:en del af elafgiften bør føres direkte tilbage til de områder, hvor energien produceres. 20 øre pr. kilowatttime til den producerende kommune og lokalområde vil ikke kun være rimeligt - det vil være retfærdigt.
Vi må sikre, at omstillingen sker på en måde, der giver mening for de mennesker, der lever tæt på de steder, hvor energien bliver produceret.
I Randers alene vil det kunne give omkring 140 millioner kroner om året. Penge, der kan styrke den nære velfærd, vores skoler og bedre rammer for lokale virksomheder i de områder, hvor energien produceres.
For bærer man ansvaret lokalt, skal man også mærke gevinsten lokalt. Det er både sund fornuft og afgørende for opbakningen.
Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis den sker med mennesker - ikke hen over hovedet på dem. Når vi planlægger ordentligt, kan vi få både grøn energi, stærke lokalsamfund og udvikling i hele kommunen.
Det er det, jeg vil arbejde for i Randers Byråd. En grøn omstilling, der er forankret, retfærdig og fælles til gavn for kommunen, landsbyerne og balancen mellem land og by.
Stem lokalt for landdistrikter og et Randers i balance.