»Inklusion er slået fejl, vi skal satse mere på specialtilbud«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Skole og undervisning er hjørnestenen i et velfungerende samfund. Jeg er lærervikar og interesserer mig indgående for, hvordan vores folkeskole fungerer. Derfor er det vigtigt for mig at sætte fokus på inklusionspolitikken, som i dag udfordrer både elevernes læring og lærernes arbejdsmiljø.

Ideen om, at børn med særlige udfordringer skal inkluderes i almindelige klasser på lige fod med alle andre, har uden tvivl haft de bedste intentioner. Men når over 81 procent af lærerne i Favrskov svarer, at inklusionsopgaven påvirker deres arbejdsmiljø negativt, er det på tide, at vi handler og ændrer kurs.

Det er heller ikke rimeligt, at de børn, som godt forstår, hvad det vil sige at indgå konstruktivt i et fællesskab, og som har krav på ordentlig undervisning, skal forstyrres af larmende, voldelige eller ekstremt udadreagerende børn.

Det virker til, at vi som samfund er endt et sted, hvor laveste fællesnævner styrer dagsordenen, og hvor de værdier, der er fundamentet for den danske model, bliver modarbejdet især i opdragelsen af børn. Disciplin, ansvarlighed og respekt for fællesskabet er under alvorligt pres, og alt for mange børn virker opdraget til at tro, at deres behov har prioritet over alle andres. Den mentalitet går ikke i et velfærdssamfund.

Inklusionen, som den praktiseres i dag, fremmer blot denne mentalitet ved at tilpasse undervisningen til de mest udfordrende elever på bekostning af flertallet. Resultatet er en folkeskole, hvor få får den undervisning eller dannelse, de har krav på, og hvor 54 procent af lærerne i Favrskov siger, at de har overvejet at forlade faget, fordi de oplever, at elever ikke får den støtte, de skal have.

Det er vigtigt for mig at understrege, at de lærere og pædagoger, der hver dag står midt i denne opgave, fortjener respekt – ikke kritik. Mange af dem kæmper en urimelig kamp i et system, der ikke giver dem tid, støtte eller ressourcer nok til at lykkes. De udfører et alt for stort stykke arbejde under svære vilkår, og de har krav på at blive hørt, når de fortæller, at inklusionen ikke fungerer i sin nuværende form. Hvis vi fortsat forventer, at de skal løfte dele af inklusionsopgaven, må vi også sikre, at de har redskaberne og rammerne til at gøre det ordentligt.

Hvis vi skal komme udfordringerne i folkeskolen til livs, er det afgørende, at vi erkender, at inklusionen er slået fejl. Det betyder bl.a., at vi skal fjerne nogle af de økonomiske incitamenter, der er forbundet med inklusionsopgaven, og at vi i stedet skal satse mere på specialtilbud til børn med særlige udfordringer.

For inklusionen forringer ikke bare vilkårene for de velfungerende børn, men også for de særlige udfordrede, som selvfølgelig har krav på øget opmærksomhed og støtte. Det mener jeg bedst, at de får i en specialklasse eller specialskole, hvor undervisningen virkelig kan tilpasses deres behov.

Derfor er det på tide, at vi i Favrskov tør sige det højt: Inklusionen, som den fungerer i dag, er ikke bare udfordret. Den er slået fejl. Vi skal turde træffe de svære, men nødvendige beslutninger. Det betyder, at vi må give lærerne deres arbejdsro tilbage, styrke fagligheden og sikre, at både velfungerende og sårbare børn får de rette rammer. Det gør vi bedst ved at satse på mere specialiserede tilbud og ved at stoppe med at lade økonomiske hensyn styre pædagogiske beslutninger. Vi skylder børnene, både de velfungerende og de udfordrede, at tage ansvar nu.