Historisk uforudsigeligt kommunalvalg i Randers
Partihopper, interne konflikter og politisk uforudsigelighed gør det svært for randrusianerne at vælge.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når Epinions undersøgelser viser, at kun 25 procent - landets laveste - af de adspurgte har tillid til kommunalpolitikerne i Randers Kommune (på landsplan 44 procent), og over halvdelen af randrusianerne er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, er der noget ravruskende galt.
Randers er i toppen med partihoppere, som jeg tidligere har påpeget, og har sågar en byrådskandidat med danmarksrekord i partiskifte. Det skaber naturligvis utroværdighed og øger politikerlede.
Dog er der ifølge undersøgelsen et fast fundament fra meningsmålingen, der peger på Socialdemokratiet (mellem 23 og 31,6 procent), Venstre (mellem 13,8 og 21,2 procent) og en ny tredje plads til SF (mellem 9 og 15,4 procent).
Når kun 25 procent af de adspurgte har tillid til kommunalpolitikerne i Randers, og over halvdelen er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, er der noget ravruskende galt.
Forståeligt er mange vælgere dog i tvivl om, hvorvidt de kan stole på, at en stemme på en person fra et parti eller liste er gældende i hele byrådsperioden. Kort tid efter sidste valg skiftede et valgt byrådsmedlem fra Det Konservative Konservative. Nu er der slet ingen konservativ repræsentation i det nuværende byråd.
Politikernes hidtidige adfærd i og uden for byrådssalen minder om en intern kamp, herunder politianmeldelser indbyrdes, som er en katastrofe for både borgere og erhvervsvirksomheder. En af foregangsmændene her er/var Bjarne Overmark (Beboerlisten), men er hans efterfølger Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) bedre?
Han har i øvrigt også tidligere skiftet parti. Han starter i hvert fald ud med valgplakater med teksten ’nej tak til huslejestigninger’, men stemte sidste år for huslejestigninger på mere end 25 procent i en boligforening med virkning fremadrettet. Er det ikke ”falsk markedsføring”, og kan det have noget med hans tilknytning som advokat i forhold til Randers Lejerforening at gøre?
Mange nye partier og lister med mange nye kandidatnavne kan være en fordel, men når en kandidat for Danmarksdemokraterne efter at være kommet på valglisten springer fra begrundet med for megen central indblanding, giver det også stof til eftertanke. Kan man forestille sig, at den markante “markedsføring” fra dette parti med protester, fake news og forargelsespolitik - herunder splittelse mellem land og by - også vil få lokal betydning?
Forståeligt at snakken mand til mand går på, hvor svært det er denne gang at stemme.