Det er rammerne i skolen og ikke børnene, den er gal med
Fravær og mistrivsel blandt børn vokser, men tidlig indsats og små, målrettede tiltag kan gøre en stor forskel.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
En af de mest presserende opgaver for vores velfærdssamfund de kommende år bliver at hæve kvaliteten og trivslen i skolen, især for de mest udsatte elever.
Desværre står det klart, at de seneste 10-15 års indsats i folkeskolen ikke har hjulpet denne gruppe. I skoleåret 2023/24 havde omkring 10.500 elever mere end tre måneders fravær – næsten en fordobling på ti år. Samtidig kæmper kommunerne med stigende udgifter til specialiserede skoletilbud og tabt arbejdsfortjeneste for forældre til børn med skolevægring. Det er en udfordring, vi også mærker i Favrskov.
Det er ikke børnene, der er noget galt med – det er de rammer, vi har sat dem i. Mange vil nok mene, at vi har presset både skolesystemet og børnene for hårdt. Total digitalisering af børns sociale liv (som Trivselskommissionen også peger på), coronanedlukninger, mindre fysisk samvær og ikke mindst forringede arbejdsvilkår for lærerne har tilsammen skabt et skrøbeligt miljø.
Regningen, både den menneskelige og den økonomiske, er tydelig: Antallet af diagnoser blandt 0-24-årige er fordoblet på 20 år, og andelen af børn i segregeret specialundervisning er steget med 30 procent over samme periode. Dertil kommer et mørketal af elever, som endnu ikke har fået den støtte, de har brug for.
Det er ikke børnene, der er noget galt med – det er de rammer, vi har sat dem i.
Der findes ingen hurtige løsninger, men der findes dokumenterede tiltag, som virker. En rapport fra VIVE under coronaperioden viste, at undervisning i mindre grupper kunne reducere fraværet blandt elever i 1.-3. klasse med omkring 10 procent på et halvt år.
I mindre skala har Nørrebro Park Skole i København haft stor succes med en enkel og håndgribelig indsats: Hvis en elev har været drypvist fraværende fem gange over seks måneder, indkaldes eleven og forældrene til en samtale med klasseteamet og sundhedsplejersken for at finde en løsning. Ingen tunge udredninger eller PPR-forløb – blot tidlig, systematisk forebyggelse. Resultatet? Fraværet blandt elever med stort fravær er reduceret i fire ud af fem tilfælde.
Jeg bilder mig ikke ind, at der findes nemme løsninger, men jeg mener, at vi skal turde investere i forebyggelse og nye undervisningsinitiativer, også selvom resultaterne måske ikke bliver overvældende fra starten.
Forebyggelse kræver ikke lange udredninger eller tung kommunal inddragelse, men det kræver mod og vilje til at handle og vise risikovillighed. Det bør vi have mod til i Favrskov.
Jeg vil gerne være fortaler i byrådet for, at vi sammen med vores skoler sætter tidligere og mere målrettet ind. Vi skal ikke spare på vores skoler, og vi kan ikke efterlade børnene på perronen.