Fortsæt til indhold

Giv den fuld gas og udnyt byernes forskelle

Alting behøver ikke at være end, mener Allan Bo Andresen.

Debat
Allan Bo AndresenByrådskandidat for Venstre i Favrskov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Er tiden ikke kommet til, at vi for alvor udnytter de styrker, som alle vores byer har?

Favrskov er et fantastisk sted at bo, netop fordi vi rummer så meget forskelligt. Men måske skal vi turde tænke mere i forskellighed end i ensretning.

Selvfølgelig skal fordelingen af midler være rimelig og retfærdig, men hvorfor ikke give den fuld gas med det, som de enkelte byer allerede er gode til? Hvordan, hver by ønsker at udvikle sig, skal ske i en dialog og et samarbejde med de lokale aktive.

Der skal selvfølgelig også fortsat være udvikling med handel, skole, bosætning og idræt, men vi skal turde tage et ekstra skridt dér, hvor potentialet allerede findes, i stedet for at dele alting ligeligt for delingens skyld.

Alting behøver ikke at være ens. Sætter man et cykelstativ op ét sted, skal der pludselig være ét i alle byer, også dér hvor behovet slet ikke er. Lad os i stedet udnytte vores forskelligheder. Det er dér, Favrskovs styrke ligger.