Foreningslivet er ikke bare flødeskum på lagkagen men kernevelfærd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Foreningslivet er kernevelfærd for både børn, unge, voksne og ældre. Det er i foreningslivet, børn lærer fællesskabets spilleregler, voksne finder mening og samvær, og ældre holder sig i gang fysisk, mentalt og socialt.

Nogen mener at de penge vi bruger på kultur og fritid er ”flødeskum på lagkagen”. Det er penge investeret i kernevelfærd.

For børn og unge handler det om mere end bare sport. Det handler om fællesskabet. Når børn kommer tidligt ind i foreningslivet, er der en større sandsynlighed for, at de bliver i det.

Trivselskommissionens rapport (2024) viser, at unge, der deltager i foreningsaktiviteter, har op til 30 procent lavere risiko for at føle sig ensomme sammenlignet med deres jævnaldrende udenfor foreningslivet. Det er ikke kun fysisk sundhed, det handler om. Det er mental sundhed og forebyggelse af mistrivsel.

For voksne og ældre er foreningslivet lige så vigtigt. Det giver mulighed for motion, socialt samvær og øger livskvaliteten. Vi lever længere, og derfor er det vigtigt, at alle har adgang til et aktivt liv, hvor foreninger og fællesskaber spiller en central rolle. Foreningslivet giver både fysisk og mental velvære og er med til at tage ansvar for hele livsforløbet.

Når vi investerer i foreningslivet, investerer vi i både sundhed, forebyggelse, trivsel, glæde, gode oplevelser og fællesskab på tværs af generationer.

Foreningslivet er ikke et luksusgode, men et grundlæggende element i vores samfund. Vi skal sikre, at foreningerne har de nødvendige faciliteter, og at de frivillige får den støtte og de rammer, de har brug for at drive fællesskaberne fremad.

Foreningslivet er kernevelfærd, og vi skal handle derefter.

Vi har investeret mange millioner kroner i vores fritids- og idrætsfaciliteter de sidste fire år i anlæg, haller, baner, lys og mange små forbedringer, der gør en kæmpe forskel i hverdagen. Vi har lyttet, justeret og sat retningen, og vi kan se effekten: Flere medlemmer, flere frivillige, mere aktivitet og højere trivsel.

Vi kan altid gøre noget endnu bedre, og det skal vi altid stræbe efter. Jeg er særligt glad for samarbejdet med både byråd, kultur- og fritidsudvalget, forvaltningen og foreningerne. Der er ikke enighed om alt, men der er respekt for hinanden.

Selvom det er valgkamp, så skal vi ikke lave det hele om. Vi skal bare blive ved med at gøre det, der virker, justere der hvor der er behov og fortsat insistere på at ville investere i vores idræts- og foreningsliv. For det er i høj grad kernevelfærd.

Jeg kommer derfor ikke med revolutioner og store løfter, men derimod et ønske om at realisere samarbejdet på tværs af kommunen på alle niveauer fra borgmesteren til den mindste trille-trolle håndboldspiller. Det tror jeg på skaber de bedste rammer for foreningslivet i Favrskov – også i de næste fire år.