Enkelte skoler er så pressede, at de nærmest er i indbyrdes kamp

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Siden jeg trådte ind i en skolebestyrelse for over ti år siden, er det min klare oplevelse, at det kun går en vej for kommunens folkeskoler. Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg har den opfattelse.

Kort tid efter jeg indtrådte i skolebestyrelsen, opdagede jeg, at det interne arbejde i bestyrelsen med at udarbejde principper og føre tilsyn med skolen kun kunne gennemføres i et vist omfang på grund af de økonomiske rammer fra kommunen, der ikke slår til. Hvis ledelsen og medarbejderne skulle have reelle muligheder for at løfte den enormt komplekse opgave, det er at drive en dansk folkeskole i dag, så nytter det ikke noget, at man konstant kører med underskud, fordi de tildelte midler ikke rækker.

Jeg forsøgte efter få år i bestyrelsen at etablere et samarbejde med de andre bestyrelser i kommunen i et håb om at skabe dialog med politikerne. I de første år var det svært. Jeg fornemmede, at flere af kommunens skoler var relativt tilfredse med deres forhold og derfor ikke motiverede for dette samarbejde. Dette har totalt ændret sig i dag. Da jeg inden sommerferien forsøgte at etablere endnu et samarbejde med de andre bestyrelser, var alle skoler (på nær en enkelt) med. Vi fik lov at fremlægge vores udfordringer for Børne- og Skoleudvalget. Bekymringerne kom alle steder fra, og de var tiltagende.

Mange skoler er pressede på grund af det stigende antal specialklasse-elever. Det koster den enkelte skole cirka 200.000 per elev. En skole i kommunen fik for eksempel penge til 26 specialklasseelever, selvom PPR segregerede 40 elever fra det enkelte skoledistrikt. Det betød, at skolen manglede 2.6 mio.

Dette går ud over almenområdet og hele den indsats, der egentlig skal forebygge, at flere børn segregeres til specialklasser. Når der ikke er penge til forebyggelse, får vi flere specialklasse-elever, der således presser økonomien endnu mere. Det er i sandhed en ond spiral. På en lille skole med et lille budget skal der ikke mange specialklasse-elever til, før det vælter regnskabet.

Enkelte skoler i kommunen er så pressede, at de nærmest ligger i indbyrdes kamp. Endelig var der også en skole, som oplevede et voldsomt dyk i økonomien af andre årsager, som den enkelte skole ikke var herre over. Bestyrelsernes bekymringer regnede ned over byrådspolitikerne. Dette betød også, at skolebestyrelserne i år sendte et fælles høringssvar til budgettet for det kommende år. Et meget tydeligt billede på, at der simpelthen ikke er penge nok til kommunens folkeskoler. Grænsen er nået. I forvejen er vi en af de kommuner i landet, som bruger absolut færrest penge per elev.

Derfor stemmer jeg på den byrådskandidat, som kan overbevise mig om, at de vil prioritere folkeskolerne i den kommende valgperiode.