Fortsæt til indhold

Vi må ikke lade Mols og Helgenæs i stikken - men det kræver et andet byråd

Debat
Erik PoulsenSpidskandidat KV 25, Danmarksdemokraterne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Syddjurs Kommunes seneste befolkningsprognose for Mols og Helgenæs er et alvorligt advarselssignal, som ingen ansvarlig politiker burde sidde overhørig. Tallene viser en udvikling, der går den forkerte vej – og det i et område, der i forvejen kæmper for at holde liv i sine skoler, foreninger og erhvervsliv.

På bare ti år forventes befolkningen at falde fra 3.873 til 3.473. Et fald på over 10 procent svarende til 400 mennesker. Samtidig stiger antallet af ældre over 85 år med 55 procent, mens der bliver 20 procent færre børn i alderen 1–4 år og 10 procent færre skolebørn. Antallet af erhvervsaktive falder med 10 procent.

Det er en ubalanceret udvikling, som kalder på handling og ikke tomme ord.

Når man gennemgår kommunens anlægsplaner, er det svært ikke at blive frustreret. For investeringerne samler sig stort set kun ét sted, nemlig Molsværket i Knebel. En rigtig god ting, men bagsiden af medaljen er at de mindre bysamfund og landsbyer med op til 500 indbyggere bliver forbigået.

Når man gennemgår kommunens anlægsplaner, er det svært ikke at blive frustreret. For investeringerne samler sig stort set kun ét sted, nemlig Molsværket i Knebel.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at et samlet byråd kan finde ekstra 500.000 kroner til museet Glas, så det nu modtager 1 million kroner i årligt tilskud, mens de 35 forsamlingshuse i hele kommunen fortsat må deles om 350.000 kroner. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan landdistrikterne systematisk får for lidt opmærksomhed og for få midler.

Tiden er inde til et politisk opgør med den skæve prioritering. Fra Danmarksdemokraterne vil vi have lavet en geografisk anlægsanalyse af de seneste 10 års investeringer, så vi én gang for alle får et klart billede af, hvor kommunens penge er blevet brugt i forhold til bosættelsesstørrelser. Den analyse skal danne grundlag for en retfærdig balanceret og retfærdig udvikling, hvor alle dele af kommunen får del i udviklingen. Slut med at holde de mindre samfund ude af udviklingen.

Men vi skal også tænke nyt i forhold til den daglige betjening og serviceniveauet. I stedet for at borgerne fra Mols og Helgenæs skal køre langt for at komme til kommunen, skal kommunen komme til borgerne. Danmarksdemokraterne foreslår, at vi etablerer en mobil borgerservice, der rykker ud i landdistrikterne med faste besøg. Det er både rimeligt og realistisk.

Samtidig skal vi styrke dagplejen og daginstitutionerne i landdistrikterne, så småbørnsfamilier får bedre muligheder for at blive boende – eller flytte hertil. Det vil både skabe lokale arbejdspladser og gøre det mere attraktivt for unge familier at slå sig ned i området. Nye byggegrunde og ældreboliger skal være med til at gøre det attraktivt for alle generationer at bo og leve i landdistrikterne

Hvis vi vil have et levende Mols og Helgenæs i fremtiden, så kræver det politisk vilje og mod til at prioritere anderledes.

Der skal investeres i udvikling – ikke afvikling.