Knæk Kurven skal gøre op med parallelsamfundet – men det kræver handling, ikke bare håb

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus skal være en by, hvor alle børn og unge har muligheden for at tage del i fællesskabet, og hvor ingen vokser op i et miljø, der fastholder dem i social arv, isolation eller kriminalitet. Det er udgangspunktet for Knæk Kurven, en kommunal og politimæssig samarbejdsindsats, der skal bryde mønstre i familier og lokalsamfund, hvor risikoen for kriminalitet og marginalisering er størst.

Knæk Kurven er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, hvor formålet er at gribe ind tidligt i familier med børn i alderen 8-15 år, der viser tegn på mistrivsel, fravær eller begyndende risikoadfærd. Indsatsen handler ikke om straf, men om at skabe sammenhæng mellem skole, familie, fritidsliv, socialforvaltning og politi, så man kan hjælpe, før problemerne udvikler sig til kriminalitet.

Knæk Kurven betyder, at de rette aktører samles omkring barnet og familien og handler hurtigt, når der opstår bekymring. Her har politiet en forebyggende rolle, og kommunen sikrer støtte, koordinering og opfølgning.

Men arbejdet er langt fra færdigt.

Den politiske aftale om udsatte boligområder 2024 stiller klare krav til, at kommuner og politi sammen skal bryde parallelsamfund og sikre, at børn og unge får en reel chance i livet. Aftalen understreger behovet for en tidlig og målrettet indsats mod kriminalitet blandt børn og unge, bedre sammenhæng mellem skole, familie, politi og sociale indsatser og øget fokus på lokale fællesskaber, fritidsjob og uddannelsesmuligheder.

Aarhus er godt i gang, men vi må også være ærlige. For mange børn i udsatte områder står stadig uden fast voksenkontakt, uden for fritidslivet og med lav tillid til myndigheder. Det betyder, at selv gode initiativer som Knæk Kurven kan miste fodfæste, hvis ikke samarbejdet følges helt til dørs.

Derfor er det afgørende, at der er en klar rollefordeling. Når der deles bekymringer eller oplysninger om et barn, skal det være tydeligt, hvem der følger op og hvornår. I dag risikerer vi, at vigtige informationer ikke fører til konkret handling.

Derfor er samarbejdet mellem kommune og politi vigtigt. Der skal oprettes lokale “indsatsteam” i de boligområder, hvor udfordringerne er størst, og teamet skal kunne mødes hurtigt og handle direkte, når der er behov for det.

Samtidig er det også vigtigt, at når en ung flytter, skifter skole eller bliver udskrevet fra et tilbud, at viden så ikke går tabt. Vi skal have fælles digitale løsninger og faste procedurer, så rette instans altid kan handle på opdateret information.

Og så er det også helt essentielt, at man får opbygget tilliden, så Knæk Kurven ikke opleves som et kontrolprojekt, men som et fællesskab. Netop derfor skal vi også fortsætte med at styrke relationen mellem kommunen, foreningslivet, boligområderne og familierne selv.

At bryde parallelsamfund handler derfor ikke om at pege fingre, men om at tage fælles ansvar. Knæk Kurven viser, at vi kan lykkes, når kommune, politi og lokalsamfund står sammen. Men vi må aldrig tro, at indsatsen kan stå alene. Det kræver vedvarende samarbejde, politisk vilje og fælles ansvar, så ingen unge i Aarhus skal vokse op uden håb, fællesskab og fremtid.