Fortsæt til indhold

Det skal være lettere at være frivillig

Debat
Lars MøllerGruppeformand for Socialdemokratiet i Norddjurs og kandidat til kommunalvalget, Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Socialdemokratiet vil gøre det nemmere at være frivillig i Norddjurs. Vi vil gøre det lettere at blive og være frivillig, så vi sammen kan skabe en stærkere og mere sammenhængende kommune.

Vi vil sikre, at der er én vej ind i det kommunale system for frivillige og foreninger, så de nemt kan få den hjælp, de har brug for

Frivillige skal hjælpes i regeljunglen, hvad enten det drejer sig om GDPR, netbank eller andre administrative udfordringer. Vi vil sikre, at der er én vej ind i det kommunale system for frivillige og foreninger, så de nemt kan få den hjælp, de har brug for.

Vi vil sikre, at fritidsforvaltningen kommer ud til din forening og tilbyder støtte og vejledning. Fleksible fritidskonsulenter skal være til rådighed for de frivillige i lokalområderne. Derfor vil vi, som noget nyt, sikre at vores fritidskonsulenter kommer ud til dig og din forening også efter rådhusets lukketid!

For det frivillige arbejde i foreningerne foregår jo ikke kun i den kommunale åbningstid. Ja, det foregår jo typisk efter, når I frivillige har fået fri fra jeres daglige arbejde.

Jeg og Socialdemokratiet arbejder for det frivillige foreningsliv i Norddjurs.